Afgørelse om ret til fridage på særlige dage for professionsbachelorer i Region Sjælland og Region Hovedstaden

Denne sag omhandler, hvorvidt § 11, stk. 4, i Overenskomsten for professionsbachelorer inden for det tekniske område indebærer en ret til en hel eller halv fridag med løn på 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Klagerne, Konstruktørforeningen, Maskinmestrenes Forening og Teknisk Landsforbund, gjorde gældende, at Region Sjælland og Region Hovedstaden var uberettiget til at opsige hidtil praktiserede ordninger om afholdelse af disse fridage med løn. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) for Region Sjælland og Region Hovedstaden påstod frifindelse.

Baggrund og Overenskomstgrundlag

Tvisten udspringer af overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor § 11, stk. 4, i overenskomsten mellem RLTN og de tre forbund fik sin nuværende ordlyd: ”Der gives i øvrigt fridage efter de regler, der måtte være fastsat af den enkelte region/institution.” Før 2008 var der forskellige ordninger; for eksempel havde maskinmestre i det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab en eksplicit ret til frihed på de nævnte dage ifølge en organisationsaftale, som dog blev frasagt i 2007. Forbundene argumenterede for, at den nye bestemmelse skulle sikre, at ingen mistede hidtidige fridage, og at den skulle udfyldes i praksis. Regionerne havde i årene efter 2008 i varierende grad ændret praksis for frihed på disse dage, hvilket førte til protester fra forbundene.

Parternes Anbringender

• Klagerne (Forbundene) anførte:

  • § 11, stk. 4, er en overenskomstbestemmelse, der forudsætter komplementering og udfyldelse i praksis, da den ellers savner mening.
  • En langvarig praksis med hel eller delvis frihed på særlige dage i en region eller institution indgår som en del af overenskomsten.
  • Den tidligere organisationsaftale for maskinmestre i Hovedstadens Sygehusfællesskab viste en overenskomstmæssig ret til fridage for en betydelig del af medarbejderne.
  • Forløbet i Region Nordjylland og den udbredte praksis i Region Sjælland (bekræftet af en HR-info fra 2018) understøttede, at regionerne anså sig for forpligtet til at give frihed.
  • Under forhandlingerne i 2008 blev det forsikret, at ingen ville få forringet deres vilkår.

• Indklagede (RLTN for Region Sjælland og Region Hovedstaden) anførte:

  • Bestemmelsen i § 11, stk. 4, giver ikke en ret til frihed, men henviser til regler, som regionerne eller institutionerne kan have fastsat. Sådanne ensidigt fastsatte regler kan ændres med passende varsel.
  • Praksis i Region Sjælland før 2014 var ikke udtryk for en retlig kutyme og kunne derfor ændres.
  • I Region Hovedstaden var der ingen ensartet praksis for frihed på de pågældende dage, hvilket berettigede regionen til at bringe praksis til ophør.

Vidneforklaringer

Vidneforklaringer fra repræsentanter for både forbundene og regionerne belyste forhandlingsforløbet i 2008 og den efterfølgende praksis. Fra forbundenes side blev det fremhævet, at formålet med § 11, stk. 4, var at sikre eksisterende fridage, og at regionerne havde lovet, at vilkårene ikke ville blive forringet. Fra regionernes side blev det anført, at den tidligere aftale for maskinmestre ikke var en del af forhandlingsgrundlaget i 2008, og at praksis for frihed på de særlige dage var broget og ikke ensartet, hvilket retfærdiggjorde opsigelsen af de lokale ordninger.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Arbejdsretten fandt, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) for Region Sjælland og Region Hovedstaden var berettiget til at opsige de hidtil praktiserede ordninger om frihed med løn på særlige dage. Opmanden begrundede afgørelsen med følgende:

• Overenskomstens § 11, stk. 4, forudsætter ikke, at der fastsættes eller er fastsat regler om fridage. Der er ikke fastsat sådanne generelle regler i regionerne eller de to specifikke regioner.
• Det blev ikke godtgjort, at parterne ved indgåelsen af overenskomsten i 2008 havde en fælles forudsætning om, at § 11, stk. 4, skulle videreføre tidligere ordninger med ret til frihed på særlige dage, herunder den tidligere aftalte ordning for maskinmestre i Hovedstadens Sygehusfællesskab.
• Selvom der i betydeligt omfang har været en praksis på de enkelte arbejdspladser, hvor navnlig medarbejdere i administrative funktioner har kunnet holde fri med løn på de omhandlede dage, blev det ikke godtgjort, at der i hverken Region Hovedstaden eller Region Sjælland var en fælles opfattelse af, at alle medarbejdere omfattet af overenskomsten for professionsbachelorer havde en ret til frihed med løn på disse dage.
• Det blev heller ikke godtgjort, at praksis var så langvarig, fast og entydig, at den kun kunne opsiges sammen med overenskomsten.

På baggrund heraf blev indklagedes påstand om frifindelse taget til følge.