Faglig voldgiftssag om betaling for logi og udearbejde

Sagen omhandler spørgsmålet, om en medarbejder, A, har udført udearbejde i Bygge- og Anlægsoverenskomstens forstand, og om virksomheden, Viktech P/S, uberettiget har modregnet udgifter til logi i medarbejderens løn. Fagligt Fælles Forbund (3F) har på vegne af A nedlagt påstand om, at Viktech P/S skal betale 9.600 kr. tilbage, mens DI Overenskomst III for Viktech P/S har påstået frifindelse.

Sagens Baggrund og Parter

A, en polsk faglært murer bosat i Langeskov på Fyn, blev i januar 2020 ansat af Viktech P/S, en bemandingsvirksomhed med hovedkontor i Aarhus, til arbejde i Københavnsområdet (først Brønshøj, senere Næstved). Ved ansættelsen blev det aftalt, at Viktech vederlagsfrit stillede logi til rådighed i en beboelsescontainer i Glostrup, da A's bopæl lå langt fra arbejdsstedet. A arbejdede typisk 10 timer dagligt, mandag til fredag.

Den 26. februar 2020 afholdt Viktech P/S et stormøde for medarbejdere i Københavnsområdet. Her blev det meddelt, at alle medarbejdere fremover ville få et tillæg på 40 kr. pr. time, men at de, der benyttede firmaets indkvartering, skulle betale 800 kr. om ugen, som ville blive modregnet i lønnen. Denne ændring trådte i kraft den 2. marts 2020. A fortsatte med at benytte logiet og fik modregnet 800 kr. ugentligt i sin løn. Sagen drejer sig om de 9.600 kr., der blev modregnet i A's løn for overnatning i perioden 2. marts til 22. maj 2020.

Parternes Argumentation

• Klager (3F for A) anførte:

  • A var ansat af en virksomhed med hjemsted i Aarhus, boede i Langeskov, og arbejdede i København. Det var aftalt vederlagsfrit logi ved ansættelsen.
  • Forholdet er omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 14 om udearbejde, da virksomheden anså overnatning for nødvendig.
  • Virksomheden kunne ikke ensidigt ændre den aftalte ordning og handlede i strid med § 14 ved at opkræve betaling for logi.
  • Der foreligger "særlige omstændigheder" svarende til en tidligere kendelse (Lindner Project Danmark ApS, 2006), hvor medarbejdere blev anset for udsendt, hvilket medførte krav på udgiftsafholdelse.

• Indklagede (DI for Viktech P/S) anførte:

  • Der foreligger ikke udearbejde omfattet af overenskomstens § 14. A blev ansat til at arbejde på en bestemt plads i Københavnsområdet, og det er irrelevant, hvor virksomhedens hjemsted er i forhold til medarbejderens bopæl.
  • Arbejdspladsen var ikke så langt fra A's bopæl, at det var umuligt at komme hjem.
  • Virksomhedens hjælp til overnatning bringer ikke forholdet ind under § 14.
  • En oprindelig aftale om vederlagsfrit logi er ikke til hinder for efterfølgende at aftale noget andet. Ændringen blev varslet på stormødet og accepteret stiltiende af medarbejderne, herunder A, ved at fortsætte arbejdet under de nye vilkår.
  • Henviser til en anden kendelse (Adecco A/S, 2008), hvor en håndværker, der selv rejste til Danmark for at blive ansat, ikke blev anset for udsendt, og betaling for bolig var aftalt.

Bevisførelse

Under forhandlingen blev der afgivet forklaring af A (tidligere medarbejder) og B (direktør i og medejer af Viktech P/S). Ansættelsesaftaler og lønsedler blev fremlagt som dokumentation.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 14 om udearbejde forudsætter arbejde, der ligger "langt fra virksomhedens hjemsted", og hvor overnatning anses for nødvendig. Denne bestemmelse sigter til ansættelsesforhold, hvor det normale arbejdssted er på eller ikke langt fra virksomhedens hjemsted. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en virksomhed ansætter en håndværker til arbejde på et bestemt arbejdssted, der ligger langt fra virksomhedens hjemsted.

Ved ansættelse til arbejde på et bestemt arbejdssted, som ikke er virksomhedens hjemsted, opstår spørgsmål om udearbejde efter overenskomstens § 14 kun, hvis arbejdet udføres så langt fra det aftalte arbejdssted, at overnatning må anses for nødvendig.

I den foreliggende sag blev A ansat til arbejde med angivelse af en adresse i Taastrup som arbejdssted, selvom de faktiske arbejdspladser lå i Brønshøj og senere Næstved. Disse steder lå ikke så langt fra det aftalte arbejdssted (Taastrup), at det aktiverede overenskomstens § 14 om udearbejde. Ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3, stk. 1, aktiverede heller ikke anvendelsen af § 14.

A blev oprindeligt ansat på vilkår om vederlagsfrit logi. Dette var et særligt aftalt vilkår, der lå ud over, hvad A havde krav på efter overenskomsten. Dette vilkår kan imidlertid ikke i sig selv begrunde, at ansættelsesforholdet skal anses som Viktechs udsendelse af A fra hans bopæl på Fyn til arbejde i København, og dermed som udearbejde omfattet af overenskomstens § 14. Der foreligger ikke "særlige omstændigheder" som i Lindner-sagen (kendelsen af 29. december 2006), der kunne begrunde en sådan anskuelse.

Viktech kunne ikke ensidigt ændre dette vilkår til et, hvor A fremover skulle betale 800 kr. om ugen for logi ved fradrag i lønnen. Det nye vilkår blev ikke medtaget i den nye ansættelsesaftale af 28. februar 2020, og det er ubestridt, at der hverken skriftligt eller mundtligt blev indgået en aftale om det nye vilkår med A.

Det må dog efter bevisførelsen lægges til grund, at Viktech på stormødet den 26. februar 2020 forklarede, at alle, der fremover ønskede at benytte beboelsescontainer, skulle betale 800 kr. om ugen, som ville blive trukket i lønnen, og at A var klar over dette. Ændringen må anses for væsentlig, og der var ikke noget opsigelsesvarsel. Ændringen blev gennemført med virkning fra den 2. marts 2020. Ved fortsat at arbejde for Viktech, benytte logimuligheden i Viktechs beboelsescontainer og ved at tåle det løbende fradrag på 800 kr. om ugen i lønnen, må A anses for stiltiende at have accepteret ændringen, der som nævnt ikke kan anses for at være i strid med overenskomstens § 14.

Afgørelse

• Indklagede frifindes.
• Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.