Grønlandsaftalens anvendelse på medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk

Sagen omhandler, hvorvidt den såkaldte grønlandsaftale fra 2001, der regulerer godtgørelse af udgifter til kost og logi mv. under udstationering, finder anvendelse på medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk. Aftalen indeholder en nedsat time- og dagpengesats sammenlignet med den generelle tjenesterejseaftale.

Baggrund for Sagen

I 2012 blev Grønlands Kommando og Færøernes Kommando lagt sammen under navnet Arktisk Kommando. Hovedkvartererne i Grønnedal (Grønlands Kommando) og Mørkedal (Færøernes Kommando) blev lukket, og den fælles kommando fik hovedkvarter i Nuuk. Før sammenlægningen var medarbejdere udstationeret til Grønlands Kommando omfattet af grønlandsaftalen, som indeholdt særlige, nedsatte satser for merudgiftsgodtgørelse. Klagerne, AC v/Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, CO10 v/Centralforeningen for Stampersonel og OAO v/Hærens Konstabel- og Korporalforening, nedlagde påstand om, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse skulle anerkende, at grønlandsaftalen ikke finder anvendelse på udstationerede medarbejdere ved Arktisk Kommando. Forsvarsministeriets Personalestyrelse påstod frifindelse.

Parternes Hovedargumenter

Klagerne anførte:

• Grønlandsaftalens ordlyd og historiske oprindelse betyder, at den ikke omfatter Arktisk Kommando, da den ikke er udtrykkeligt nævnt, og aftalen forudsatte Grønlands Kommandos placering i Grønnedal (f.eks. henvisning til Ivittuut Kommune).
• Den geografiske flytning til Nuuk udgør en bristet forudsætning for aftalens reducerede satser, da leveomkostningerne i Nuuk er væsentligt højere end i Grønnedal, især for fødevarer og småfornødenheder. Tidligere var der særligt favorable priser og faciliteter i Grønnedal, som ikke findes i Nuuk.
• Klagerne havde ikke fortabt retten til at gøre indsigelse på grund af passivitet, da indklagede ikke havde påberåbt sig dette tidligere i korrespondancen.

Indklagede anførte:

• Grønlandsaftalen gælder for Arktisk Kommando, da der er en sådan lighed mellem de to kommandoer, og Arktisk Kommando viderefører de tidligere opgaver. Aftalen refererer til Grønland som helhed, og de specifikke tjenestesteder var ikke en geografisk afgrænsning.
• Klagerne havde ikke dokumenteret, at forudsætningen for de reducerede satser var bristet. Reduktionen skyldtes adgang til frie huslige småfornødenheder og passende køkkenfaciliteter, hvilket fortsat er tilfældet i Nuuk. Selvom fødevarepriserne er højere i Nuuk, dækker grønlandsaftalens ydelser fortsat meromkostningerne tilstrækkeligt.
• Klagerne havde fortabt retten til at gøre indsigelse på grund af passivitet, da spørgsmålet først blev rejst flere år efter etableringen af Arktisk Kommando og ikke blev bragt op under overenskomstforhandlinger.

Tjenestemandsrettens Afgørelse og Begrundelse

Tjenestemandsretten fandt, at grønlandsaftalen finder anvendelse på medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk, og at aftalen ikke er bortfaldet på grund af bristede forudsætninger. Retten frifandt derfor Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Fortolkning af Grønlandsaftalen

• Videreførelse af opgaver: Retten lagde til grund, at Arktisk Kommando i det væsentlige videreførte de opgaver, som tidligere blev løst af Grønlands Kommando. Dette indebærer, at Arktisk Kommando er trådt i stedet for Grønlands Kommando.
• Arbejdsretlige principper: I overensstemmelse med almindelige arbejdsretlige principper medfører selve sammenlægningen ikke, at Arktisk Kommando falder uden for grønlandsaftalens anvendelsesområde, selvom den ikke er udtrykkeligt nævnt i aftalen.
• Geografisk placering: Grønlandsaftalen indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om, at Grønlands Kommando skal være fysisk placeret i Grønnedal. Henvisningen til Ivittuut Kommune i aftalens § 4, stk. 3, var baseret på den faktiske placering i 2001, men udgjorde ikke en retligt bindende forudsætning for aftalen.
• Konklusion: Grønlandsaftalen skal fortolkes således, at den finder anvendelse på medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk.

Bristede Forudsætninger

• Strenge betingelser for kollektive aftaler: Kollektive aftaler bortfalder kun under strenge betingelser på grund af bristede forudsætninger, da overenskomstparterne som udgangspunkt selv bærer risikoen for ændringer i overenskomstperioden. Grønlandsaftalen er tidsubegrænset, men kan opsiges med tre måneders varsel.
• Baggrund for reducerede satser: Selvom der mangler detaljerede oplysninger om baggrunden for de reducerede satser, blev det anført, at det kunne skyldes gratis adgang til huslige småfornødenheder og adgang til passende køkkenfaciliteter. Disse forhold er fortsat til stede for medarbejdere i Nuuk.
• Prisforskelle: Selvom fødevarepriserne i Nuuk er højere end i Grønnedal, er det ikke godtgjort, at aftalen var baseret på en forudsætning om uændrede priser ved en eventuel flytning. Den fastsatte godtgørelse for merudgifter til kost og småfornødenheder i aftalens § 3, stk. 1 og 2, yder kompensation for prisstigningerne i Nuuk.
• Konklusion: Det er ikke godtgjort, at grønlandsaftalen er bortfaldet på grund af bristede forudsætninger for medarbejdere udstationeret til Arktisk Kommando i Nuuk.

Passivitet

• Ikke behandlet: Da retten fandt, at grønlandsaftalen finder anvendelse og ikke er bortfaldet, var der ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om klagernes eventuelle retsfortabende passivitet.

Dommens Udfald

Forsvarsministeriets Personalestyrelse blev frifundet. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.