Manglende overholdelse af overenskomst ved beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere

Denne faglige voldgiftssag omhandlede, hvorvidt virksomheden X havde overholdt Murer- og Murerarbejdsmandsoverenskomsten i forbindelse med beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere på fire byggepladser (B1, B2, B3, B4). Fagligt Fælles Forbund (klager) nedlagde påstand om, at X skulle betale 1.857.228,72 kr. i efterbetaling, subsidiært et mindre beløb, med procesrente. Dansk Byggeri for X (indklagede) påstod betaling af et mindre beløb.

Baggrund og Klagerens Krav

Sagen blev behandlet samlet for de fire byggepladser. Klageren anførte, at der var foregået systematisk omgåelse af overenskomstens regler om daglig arbejdstid, hvilket havde ført til underbetaling af medarbejderne. Der var angiveligt ikke indgået aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, og der var ikke afregnet feriepenge eller udstedt feriekort. Desuden var der ikke indbetalt pension til PensionDanmark, trods fradrag på lønsedlerne herfor, hvilket klageren mente også omfattede medarbejdernes andel af pensionsindbetalinger. Klageren fremhævede, at virksomheden havde bevisbyrden for overholdelse af overenskomsten i henhold til § 70, stk. 8.

Klagerens krav var opgjort for hver byggeplads baseret på anslåede byggeperioder, timelønninger og manglende indbetalinger:

• B1: Krav på 908.300,00 kr. baseret på oplysninger om timeløn på 125 kr. og anslået 175 mandeuger, da virksomheden ikke fremlagde dokumentation.
• B2: Krav på 174.570,75 kr. Virksomheden havde oplyst en begyndelsesløn på 125 kr. med tillæg efter en måned. Der var ikke indbetalt pension til PensionDanmark, selvom det fremgik af lønsedler, at der var trukket pension.
• B3: Krav på 389.280,00 kr. baseret på oplysninger om 4 murere og en murerarbejdsmand, 37 timer om ugen til 145 kr. i timen, og manglende pensionsindbetalinger. Kravet var beregnet ud fra en formodet arbejdsperiode på 75 mandeuger.
• B4: Krav på 385.057,92 kr. for 8 litauiske medarbejdere i en specifik periode, baseret på pladsbesøg og observationer af overarbejde. Virksomheden havde fremsendt lønsedler, der viste en timeløn på 145,00 kr.

Indklagedes Hovedsynspunkter

Indklagede anførte, at der var betydelig usikkerhed omkring varigheden af de enkelte byggepladser, hvilket krævede en vis sandsynliggørelse. De argumenterede for, at klagers krav, når det drejede sig om udenlandske arbejdstagere, der ikke var medlem af forbundet, skulle opgøres efter besparelsesprincippet, dvs. svarende til, hvad virksomheden havde betalt mindre end overenskomstens mindstebetaling. Endvidere mente indklagede, at efterbetalingskravet alene kunne angå arbejdsgiverens pensionsandel, med henvisning til tidligere fagretlig praksis (FV 2018.0064).

Forklaringer og Beviser

Der blev afgivet forklaringer af A, B og D. A forklarede om pladsbesøg på B2, hvor medarbejdere oplyste om en timeløn på 125 kr. og manglende overtidstillæg samt pensionsindbetalinger. B og D forklarede om observationer af arbejdstider og overarbejde på byggeplads B4, herunder lørdags- og søndagsarbejde, som dannede grundlag for klagers beregning af overtid. Virksomheden havde i begrænset omfang fremsendt dokumentation for løn- og arbejdsforhold.

Opmandens Begrundelse og Afgørelse

Opmanden fastslog, at forbundets krav efter fagretlig praksis skal opgøres som virksomhedens besparelse ved ikke at have efterlevet overenskomsten (besparelsesprincippet). Ved beregning af besparelsen vedrørende pensionsbidrag kan kun arbejdsgiverens bidrag medregnes, ikke medarbejderens andel, selvom der er foretaget træk fra lønnen.

Da den indklagede virksomhed ikke mødte op til voldgiftsforhandlingen og kun i meget begrænset omfang fremsendte den anmodede dokumentation for løn- og arbejdsforhold, tog opmanden udgangspunkt i klagers opgørelse af kravene. Dog blev der foretaget skønsmæssige fradrag på grund af usikkerhed:

• Byggepladser B1 og B3: Et skønsmæssigt fradrag blev foretaget grundet usikkerhed vedrørende opgørelsen af byggeperioderne.
• Byggeplads B4: Et skønsmæssigt fradrag blev foretaget ved opgørelsen af overtid, da klagers opgørelse alene hvilede på observationer fra én weekend.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående blev klagers krav skønsmæssigt fastsat til 1.400.000 kr.

• X skal til Fagligt Fælles Forbund betale 1.400.000 kr. med procesrente fra den 10. maj 2019.
• Hver part bærer egne omkostninger og betaler halvdelen af udgiften til opmand.