Manglende skurpenge? Afgørelse om velfærdsforanstaltninger ved vejservicearbejde

Denne sag om faglig voldgift omhandlede, hvorvidt PV Greve A/S havde overholdt de overenskomstmæssige bestemmelser om velfærdsforanstaltninger, specifikt toilet- og spisefaciliteter, jf. Bygge- og Anlægsoverenskomsten (2014-2017) § 29, for medarbejdere, der udførte arbejde i Greve Kommune. Fagligt Fælles Forbund (3F) var klager, og Dansk Byggeri for PV Greve A/S var indklagede.

Sagens baggrund

PV Greve A/S, stiftet i 2014, driver vejservice. Fra den 6. juli 2015 ændrede virksomheden praksis, så timelønnede medarbejdere skulle møde direkte på arbejdsstedet og afholde pauser i firmabilerne. Virksomheden udleverede udstyr som kølebokse, vanddunke, vådservietter og spiseplader til bilerne. Medarbejderne skulle benytte nærmeste offentlige toilet, og en liste over tilgængelige toiletter blev udleveret. Tidligere havde medarbejderne adgang til kantine og toiletfaciliteter på samlingsstedet Svejsegangen 1. Ændringerne blev begrundet med et ønske om at indrette arbejdsgangene som i Arkil-koncernen og opnå effektiviseringsgevinster.

Parternes argumenter

Klagerens argumenter:

• PV Greve A/S havde ikke stillet passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed fra den 6. juli 2015.
• Virksomheden havde ikke overholdt hovedreglen i bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 (§ 11) og AT-meddelelse nr. 1.03.1, som kræver etablering af faciliteter på eller nær arbejdsstedet, i skurvogn eller på et samlingssted.
• Indklagede havde ikke dokumenteret, at det ikke var hensigtsmæssigt at benytte et samlingssted, som undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 12 forudsætter.
• COWI-rapporten af 3. februar 2016 indikerede, at fem arbejdsopgaver (udover asfaltarbejde) kunne være stærkt tilsmudsende, hvilket ifølge klageren udelukker brug af offentlige toiletter eller spisning i bilerne for disse medarbejdere.
• Klager krævede skurpenge fra den 6. juli 2015, subsidiært fra den 7. september 2015.

Indklagedes argumenter:

• Virksomheden havde stillet passende faciliteter til rådighed i overensstemmelse med overenskomstens § 29, stk. 11.
• Betingelserne i bekendtgørelsens § 12 (undtagelsesbestemmelsen) var opfyldt, da det ikke var hensigtsmæssigt at benytte et samlingssted. Dette var en saglig vurdering under virksomhedens ledelsesret, begrundet i effektivitetshensyn.
• Klager havde ikke godtgjort, at de anviste faciliteter ikke var rimelige og forsvarlige. COWIs rapport bestyrkede, at faciliteterne var passende.
• AT-meddelelse nr. 1.03.1 var ikke en del af overenskomsten og havde ikke selvstændig betydning.
• Svejsegangen 1 kunne fortsat benyttes som toilet- og spisefacilitet, når det var nærmeste toilet, og for medarbejdere med stærkt tilsmudsende arbejde.

Bevisførelse

Sagen inkluderede fremlæggelse af PV Greves brev af 12. juni 2015 om de nye regler og udleveret udstyr, en liste over offentlige toiletter, referater fra flere møder mellem parterne, og COWIs rapport af 3. februar 2016. Der blev afgivet vidneforklaringer fra en arbejdsmiljørepræsentant, en gruppeformand fra 3F, direktøren for PV Greve, forfatteren af COWI-rapporten og en entrepriseleder.

Opmandens bemærkninger og afgørelse

Der var enighed om, at den omhandlede sag var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 29, stk. 11 (svarende til 2017-overenskomstens § 31, stk. 11), der vedrører arbejde af maksimalt 3 dages eller 6 manddages varighed. Ifølge denne bestemmelse kan medarbejdere kræve skurpenge, hvis virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed. Det var ligeledes enighed om, at bedømmelsen af, hvorvidt passende faciliteter var stillet til rådighed, skulle ske i overensstemmelse med kapitel 4 i Bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

Opmanden bemærkede følgende:

• Bekendtgørelsens § 11, stk. 1, foreskriver, at adgang til faciliteter skal etableres på en af tre måder eller en kombination heraf. De to første måder (faciliteter på arbejdsstedet/nærhed eller skurvogne) var ikke relevante grundet arbejdets karakter.
• Mulighed nr. 3, et samlingssted (som Svejsegangen 1), kunne være relevant og var tidligere benyttet.
• Bekendtgørelsens § 12 tillader fravigelse, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at benytte et samlingssted. Arbejdsgiveren har ledelsesret til at foretage denne vurdering, forudsat den er saglig. Virksomhedens begrundelse om effektivitetshensyn blev anset for saglig, og klager havde ikke godtgjort usaglighed.
• Spisefaciliteter: De udleverede effekter (køleboks, vanddunk, vådservietter, spiseplade) blev anset for passende, hvilket også var forudsat i COWI-rapporten.
• Toiletfaciliteter: Offentligt tilgængelige toiletter blev som udgangspunkt anset for egnede til at opfylde kravet i bekendtgørelsens § 12. Det ændrede ikke resultatet, at en servicestation angiveligt var nedlagt, eller at virksomheden ikke havde indgået særskilte aftaler med ejere af ikke-offentlige, men dog tilgængelige toiletter. Der var ingen oplysninger om, at de anviste toiletter ikke havde en passende standard, og virksomheden stod selv for renholdelsen af de offentlige toiletter.
• Særligt tilsmudsende arbejde: Medarbejdere med asfaltarbejde kunne benytte samlingsstedet på Svejsegangen 1. Virksomheden havde udtrykkeligt tilsagt, at andre medarbejdere, der undtagelsesvis måtte udføre særligt tilsmudsende arbejde, ligeledes kunne benytte faciliteterne på Svejsegangen 1.

På baggrund af ovenstående fandt opmanden, at virksomheden på rimelig og forsvarlig måde havde stillet passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed for medarbejderne.

Afgørelse

Indklagede, Dansk Byggeri for PV Greve A/S, frifindes. Hver part bærer egne omkostninger og betaler halvdelen af udgiften til opmanden.