Læge nægtes fritagelse fra uddannelsesforløb trods merit - saglig begrundelse?

Sagen omhandlede en tvist mellem Yngre Læger, der repræsenterede læge A, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Tvisten drejede sig om, hvorvidt læge A havde krav på at blive frigjort fra en del af sit hoveduddannelsesforløb som speciallæge i almen medicin, efter at hun havde fået meritoverført en tidligere ansættelse, der dækkede den pågældende del af uddannelsen.

A blev i december 2015 ansat i et 4,5-årigt hoveduddannelsesforløb, der startede 1. maj 2016. I oktober 2016 fik hun merit for en tidligere introduktionsstilling inden for intern medicin. Denne merit dækkede et planlagt ansættelsesforløb på medicinsk afdeling ved Nykøbing Falster Sygehus fra 1. september 2018 til 30. april 2019. A ansøgte om at blive fritaget for denne del af sin ansættelses- og uddannelsesaftale, men hendes anmodning blev afvist af den ledende overlæge på afdelingen med henvisning til lægemangel og driftsmæssige hensyn.

Klagerens Argumenter

Yngre Læger argumenterede for, at:

• Uddannelsen af speciallæger er kvalifikationsbaseret, og meritsystemet er designet til at forkorte uddannelsesforløbet, jf. bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007, § 14, som angiver, at uddannelsen "kan" forkortes.
• A havde et retskrav på at få sin uddannelse forkortet, da hun havde opnået de nødvendige kompetencer, og dette krav kunne ikke fraviges af en individuel aftale.
• Overlægens afslag var en bebyrdende forvaltningsakt, der ikke overholdt almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed, begrundelse og ligebehandling, da det alene varetog driftsmæssige hensyn uden uddannelsesmæssigt formål.
• Det var usaglig forskelsbehandling, da 95% af lignende ansøgninger på landsplan imødekommes.
• Aftalen skulle fortolkes til ikke at pålægge en arbejdsforpligtelse ud over de krævede kvalifikationer, og A havde ikke mulighed for at søge merit før aftalen var indgået.

Indklagedes Argumenter

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) påstod frifindelse og argumenterede for, at:

• Ansættelses- og uddannelsesaftalen er en gensidigt bindende kontrakt for ét samlet ansættelsesforhold, som ikke kan opsiges delvist.
• Bekendtgørelsen regulerer ikke indholdet af ansættelsesaftalen, og § 14 fastslår ikke et retskrav på forkortelse, men kun at det "kan" finde sted.
• Det er fast administrativ praksis, at meritgodkendelse kræver ansættelsesmyndighedens samtykke til frigivelse, hvilket også er bekræftet i tidligere opmandskendelser.
• Afslaget var ikke en forvaltningsakt, men en aftalemæssig disposition, og arbejdsgiveren har et frit skøn til at fastholde en indgået aftale.
• Afslaget var sagligt begrundet i Nykøbing Falster Sygehus' massive rekrutteringsproblemer og behov for lægelig arbejdskraft for at opretholde patientsikkerhed og uddannelseskvalitet for andre læger.

Bevisførelse

Der blev afgivet forklaringer af læge A, overlæge B (tidligere ledende overlæge på medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus) og sekretariatschef C (Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Øst). Overlæge B bekræftede de alvorlige rekrutteringsproblemer og underbemanding på afdelingen, hvilket var grundlaget for afslaget. Sekretariatschef C forklarede, at merit vurderes ud fra kvalifikationer, men frigivelse fra ansættelsen kræver afdelingens samtykke, selvom det i de fleste tilfælde gives.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten fandt, at den indgåede "Ansættelses- og uddannelsesaftale" mellem A og ansættelsesmyndigheden var en gensidigt bindende kontrakt. Denne aftale var opsigelig i sin helhed, men krævede samtykke fra begge parter for at blive ændret delvist.

Retten fastslog, at bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, specifikt § 14 om merit, alene regulerer, hvornår en forkortelse af uddannelsesforløbet "kan" finde sted, ikke at der "skal" ske en forkortelse. Dette retskrav på forkortelse kunne heller ikke udledes af parternes overenskomst eller den indgåede ansættelses- og uddannelsesaftale, som havde et dobbelt formål: at sikre uddannelsesmæssig tilfredsstillelse og at tilrettelægge arbejdet under hensyn til afdelingens drift. Denne fortolkning var i overensstemmelse med langvarig administrativ praksis og en tidligere opmandstilkendegivelse (FV 2016.0114).

Vedrørende spørgsmålet om afslaget var en bebyrdende forvaltningsakt, fandt retten, at afslaget havde karakter af en aftalemæssig disposition og ikke var omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. Dog påhviler det en offentlig arbejdsgiver at iagttage generelle forvaltningsretlige principper om saglighed, ligebehandling og proportionalitet.

Retten vurderede, at:

• En uddannelsessøgende læges interesse i forkortelse af uddannelsen ved merit er væsentlig, og regionerne bør vægte dette hensyn tungt.
• Ansættelsesmyndigheden har samtidig en afgørende forpligtelse til at sikre forsvarlig lægelig bemanding af hensyn til patientsikkerhed og uddannelse af andre læger.
• Medicinsk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus havde gennem flere år været underbemandet på grund af massive rekrutteringsproblemer, og der var ingen udsigt til forbedring.
• En imødekommelse af A's ansøgning ville have resulteret i et vanskeligt udfyldeligt bemandingsmæssigt hul.
• Afdelingen var indstillet på at revurdere sagen, hvis situationen skulle forbedre sig.

På baggrund heraf fandt retten, at afslaget på at frigøre A fra arbejdet på medicinsk afdeling var baseret på en saglig og proportional afvejning af de modsat rettede hensyn. Afslaget stred derfor hverken mod aftaleretlige, ansættelsesretlige, offentligretlige eller forvaltningsretlige regler eller principper.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn blev frifundet.