Bortvarsling af tillæg til mindsteløn i henhold til § 3, stk. 2 i budoverenskomsten

Sagen omhandlede en faglig voldgift mellem 3F - Fagligt Fælles Forbund (klager) og DMA – Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Nordjyske Distribution A/S (indklagede). Den centrale problemstilling var fortolkningen af § 3, stk. 2, 4. afsnit i parternes provinsoverenskomst for bude, som omhandler muligheden for at varsle væsentlige ændringer i eksisterende tidsforbrug/løn med 14 dages varsel. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt og i hvilket omfang tillæg til mindstelønnen kunne bortvarsles i medfør af denne bestemmelse.

Sagens Baggrund

Nordjyske Distribution A/S varslede ved brev af 19. februar 2013 ændringer i lønmodellen for klagers medlem, Dan Mikkelsen. Den hidtidige lønmodel, baseret på antal omdelte enheder, blev ændret til en ny model, der beregnede løn ud fra vægt, afstand og husstandstyper. Denne ændring, der trådte i kraft med 14 dages varsel, medførte en reduktion i den gennemsnitlige stykpris pr. omdelt enhed for medlemmet, selvom ruten forblev uændret. Klager gjorde gældende, at den overskydende tid, som den hidtidige lønmodel indebar, udgjorde et personligt tillæg, som ikke kunne bortvarsles i medfør af overenskomstens § 3, stk. 2, 4. afsnit.

Parternes Påstande og Argumenter

• Klager (3F) påstod: Indklagede skulle anerkende, at et beløb, der overstiger den minimumsbetaling, som anvendelsen af princippet om arbejdstakt 100 fører til, i alle tilfælde udgør et personligt tillæg for det pågældende bud, og at et sådant personligt tillæg ikke kan bortvarsles med hjemmel i overenskomstens § 3, stk. 2, 4. afsnit.
• Indklagede (DMA for Nordjyske Distribution A/S) påstod: Frifindelse.

Bevisførelse

Under den mundtlige behandling blev der afgivet forklaringer af Ole Nors Nielsen (3F Aalborg), distributions- og projektchef Mette Kjul Pedersen (Nordjyske Distribution A/S), distributions- og logistikchef Erling Jørgensen (Nordjyske Distribution A/S), fhv. bud Dan Mikkelsen og adm. direktør Thomas Rønnow (DMA). Overenskomstgrundlaget, herunder § 3, stk. 2 og protokollat vedr. tillæg og arbejdstakt 100, samt en tidligere opmandskendelse af 16. december 2010 vedrørende modregningsbestemmelser i budoverenskomsten for hovedstadsområdet, blev fremlagt.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten frifandt indklagede, DMA for Nordjyske Distribution A/S, for klagers påstand.

Opmanden begrundede afgørelsen med følgende:

• Bestemmelsen i overenskomstens § 3, stk. 2, 4. afsnit, der tillader væsentlige ændringer i eksisterende tidsforbrug/løn med 14 dages varsel, har til formål at give arbejdsgiveren mulighed for hurtigt at justere tidstildeling og løn. Dette gælder i forbindelse med ændringer på en rute (f.eks. afstand til adressater, materialeart) eller hvis en eksisterende beregningsmodel fører til en gunstigere aflønning end ved arbejde i arbejdstakt 100.
• Bestemmelsen kan anvendes både ved fremtidige ændringer og ved ændringer, der er opstået gradvist over tid, og som har medført, at lønberegningsgrundlaget ikke længere bygger på arbejdstakt 100.
• Bestemmelsen giver også hjemmel til, at arbejdsgiveren med det angivne varsel kan ændre metoder for lønberegning, selv uden ændringer på ruten eller af det distribuerede materiale, så længe de berørte bude fortsat aflønnes med mindst den i § 3, stk. 2, 2. pkt. omhandlede mindsteløn.
• Opmanden tiltrådte, at et beløb, der overstiger den løn, som anvendelsen af arbejdstakt 100 fører til, kan anses som et tillæg til mindstelønnen. Dette betyder dog ikke, at arbejdsgiveren ikke har adgang til at lade et sådant tillæg bortfalde, når retten efter overenskomstens § 3, stk. 2, 4. afsnit udnyttes. En anden fortolkning ville fratage bestemmelsen dens reelle indhold.
• Dog kan et tillæg til mindstelønnen, som er tildelt et bud personligt (f.eks. som kvalifikations- eller anciennitetstillæg) og ikke vedrører rutens beskaffenhed eller materialets art, ikke bortvarsles i medfør af § 3, stk. 2, 4. afsnit. Dette skyldes, at sådanne personlige tillæg ikke beror på ændringer i ruten eller materialet, og det var ikke parternes hensigt, at bestemmelsen skulle omfatte regulering eller bortfald af disse.
• Konklusionen var, at et tillæg, der er placeret i forhold til den enkelte rute og/eller funktionens karakter, kan bortvarsles, hvis mindstelønnen fortsat overholdes. Derimod kan et tillæg, der er tilknyttet den enkelte omdeler personligt, ikke bortvarsles med hjemmel i § 3, stk. 2, 4. afsnit.
• Da klagers påstand var, at et beløb, der overstiger minimumsbetalingen baseret på arbejdstakt 100, i alle tilfælde udgør et personligt tillæg, og denne generelle påstand ikke blev tiltrådt, blev indklagede frifundet.