Uberettiget løntræk og overenskomstbrud: Sag om tilbagebetaling og bod

Sagen omhandler, hvorvidt DSV Road A/S uberettiget har modregnet i lønnen til chaufførerne A, B og C, og om dette i så fald udgør et bodspådragende overenskomstbrud. Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (3F) har nedlagt påstand om efterbetaling af 23.593 kr. til A, B og C samt en alvorlig bod til 3F. Dansk Arbejdsgiverforening for DI for DSV Road A/S (DSV) har påstået frifindelse.

Sagens Baggrund og Parternes Argumenter

A, B og C var ansat som lastvognschauffører hos DSV. DSV udsendte den 10. juni 2011 en "Chauffør Info", der indskærpede, at start- og sluttider på dagsrapporter skulle stemme overens med digitale tachografer. Efterfølgende iværksatte DSV en systematisk gennemgang af lønudbetalinger fra 1. januar 2011, hvor de sammenholdt timer fra chaufførernes manuelt udfyldte dagsrapporter med tachografens registreringer. Gennemgangen viste, at der var udbetalt løn for flere timer, end tachografen registrerede. I juli/august 2011 foretog DSV herefter et løntræk hos flere chauffører, herunder A, B og C, uden forudgående drøftelse med de ansatte eller deres tillidsrepræsentanter. Dette førte til lokale forhandlinger og mæglingsmøder, hvor der blev indgået forlig med de fleste ansatte chauffører om hel eller delvis tilbagebetaling af de trukne beløb. Forligene omfattede dog ikke A, B og C, da de ikke længere var ansat.

3F argumenterede for, at løntrækket var uberettiget, da dagsrapporterne var den etablerede og overenskomstmæssige metode til tidsregistrering, og at tachografen ikke registrerede al arbejdstid (f.eks. papirarbejde, ventetid, møder). De fremhævede, at DSV selv havde anerkendt dette ved at tilbagebetale beløb til andre chauffører. 3F mente, at modregningen var et alvorligt overenskomstbrud, og at boden skulle udmåles på baggrund af det samlede omfang af uberettigede løntræk, ikke kun for A, B og C, da de lokale tillidsmænd ikke havde kompetence til at indgå forlig om bodsspørgsmålet.

DSV fastholdt, at modregningen var berettiget, idet chaufførernes arbejdstid skulle registreres på tachografen i henhold til køre/hviletidsreglerne. De mente, at chaufførerne havde bevisbyrden for timer, der ikke var registreret på tachografen, og at denne ikke var løftet. DSV anførte, at overenskomsten ikke indeholder regler om modregning, og at der derfor ikke var tale om et overenskomstbrud. Hvis bod alligevel skulle pålægges, skulle den kun vedrøre A, B og C, da de indgåede forlig med de øvrige chauffører var til "fuld og endelig afgørelse" af sagerne, inklusive bodsspørgsmålet.

Arbejdsrettens Begrundelse og Resultat

Ad spørgsmålet om tilbagebetaling

Arbejdsretten fandt, at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at ikke al arbejdstid for benzin- og oliechaufførerne hos DSV Road A/S i den pågældende periode blev registreret på tachografen. Chaufførerne havde arbejdstid, der ikke fremgik af tachografen, hvilket betød, at tachografens registreringer ikke var udtryk for den reelle arbejdstid, men kun en del heraf. DSV havde desuden selv erkendt dette ved de indgåede forlig med andre chauffører, hvor en arbejdstid ud over tachografens registreringer blev anerkendt.

Da DSV ikke på anden måde havde godtgjort, at A, B og C skulle have skrevet for mange arbejdstimer på de dagsrapporter, der dannede grundlag for den oprindelige lønberegning, tog Arbejdsretten klagers betalingspåstand til følge.

Ad spørgsmålet om overenskomstbrud og bod

Den foretagne modregning med et ikke-eksisterende modkrav indebar, at de pågældende chauffører ikke havde fået overenskomstmæssig løn, hvilket udgjorde et overenskomstbrud. Pligten til at betale korrekt løn er af afgørende betydning, og brud på denne pligt anses som udgangspunkt for bodspådragende. Der var intet grundlag for at fravige dette udgangspunkt i sagen.

Ved bodsudmålingen lagde Arbejdsretten navnlig vægt på følgende forhold:

• Det burde have stået klart for DSV, at selskabet ikke uden videre kunne bruge tachografens udvisende som bevis for den reelle arbejdstid og på dette grundlag tilsidesætte den arbejdstid, der var indberettet i dagsrapporterne. En tilsidesættelse måtte under alle omstændigheder forudsætte en drøftelse med de ansatte forinden.
• Måden modregningen blev gennemført på var kritisabel, da den skete uvarslet, og hele eller en stor del af lønnen for den pågældende lønningsperiode blev tilbageholdt.
• Omfanget af den uberettigede modregning. Selvom DSV havde indgået forlig med de fleste ansatte om hel eller delvis tilbagebetaling, fandt Arbejdsretten, at klager ikke havde givet afkald på at gøre bodsansvar gældende for modregningen i disse sager. Ved udmåling af boden kunne der tages hensyn til det samlede omfang af den uberettigede modregning, dog således at de krav, der endnu ikke var betalt (23.593 kr.), skulle indgå med større vægt end de krav, der blev forligt og tilbagebetalt kort tid efter den uberettigede modregning.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fastsatte Arbejdsretten boden til 50.000 kr.

Afgørelse:

• DSV Road A/S skal inden 14 dage betale 23.593 kr. til Fagligt Fælles Forbund for medlemmerne A, B og C, tillagt sædvanlig procesrente.
• DSV Road A/S skal inden samme frist betale en bod på 50.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund.
• Dansk Arbejdsgiverforening for DI for DSV Road A/S skal inden 14 dage betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.