Højesteret stadfæster afvisning af kære i sag om CPR-numre i arbejdsskadesag

Sagen omhandler en tvist om, hvorvidt de sidste fire cifre af en hovedintervenients cpr-nummer skulle udelades fra sagens bilag i en arbejdsskadesag. Tvisten førte til en række afgørelser og kæremål gennem retssystemet.

Sagens Baggrund og Byrettens Afgørelse

Kæremålet udspringer af en arbejdsskadesag ved Retten i Glostrup. Parterne var enige om, at sagen skulle forelægges for Retslægerådet, men uenigheden opstod omkring, hvorvidt de sidste fire cifre af Indkærede 1's, tidligere Hovedintervenient, cpr-nummer skulle slettes i de fremlagte bilag, herunder lægelige bilag.

Ved beslutning af 13. marts 2020 pålagde byretten parterne at uploade bilagene i en ny version, hvor de sidste fire cifre i cpr-nummeret var udeladt. Byretten begrundede dette med, at det ikke var godtgjort, at angivelse af hele cpr-nummeret var nødvendig for sagens oplysning og afgørelse.

Kæremål til Landsretten

Topdanmark Forsikring A/S ansøgte den 27. marts 2020 Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære byrettens beslutning til landsretten. Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse den 11. juni 2020 i medfør af Retsplejeloven § 389 a, stk. 1.

Topdanmark Forsikring A/S indgav kæreskrift til landsretten den 25. juni 2020 med påstand om, at det skulle tillades, at cpr-nummeret i sin helhed indgik i sagens bilag.

Fagforening Danmark nedlagde påstand om afvisning af kæremålet med henvisning til, at kærefristen efter Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2 var overskredet, da kæreskriftet blev modtaget i landsretten.

Landsrettens Afgørelse

Ved kendelse af 3. september 2020 tog landsretten Fagforening Danmarks afvisningspåstand til følge. Landsretten begrundede afgørelsen med, at:

• Byrettens kendelse af 13. marts 2020 var afsagt som led i varetagelsen af rettens judicielle funktioner, jf. Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2, 1. pkt..
• Kære af sådanne afgørelser er udtømmende reguleret i Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2, hvorfor Retsplejeloven §§ 389 a og 394, stk. 2 ikke finder anvendelse.
• Kærefristen er 4 uger, jf. Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2, 4. pkt., og loven indeholder ikke hjemmel til undtagelsesvist at tillade kære efter fristens udløb.
• Da kæreskriftet først blev indleveret efter kærefristens udløb, afviste landsretten kæremålet.

Kæremål til Højesteret

Topdanmark Forsikring A/S kærede landsrettens afgørelse til Højesteret med påstand om, at kæresagen skulle hjemvises til landsretten til realitetsbehandling. Topdanmark anførte, at kæren var sket rettidigt, da kærefristen efter Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2 gælder sideordnet med kærefristen efter Retsplejeloven § 392, stk. 2, 1. pkt. (ikke en del af de mest relevante love for afgørelsen, derfor ikke inkluderet i JSON laws-arrayet), og at sidstnævnte frist var overholdt. Subsidiært påstod Topdanmark, at der undtagelsesvist skulle ses bort fra fristoverskridelsen i medfør af Retsplejeloven § 394, stk. 2, 4. pkt., blandt andet på grund af en retsvildfarelse om kærefristen og Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet. Dette betyder, at Topdanmark Forsikring A/S' kæremål vedrørende byrettens beslutning om udeladelse af cpr-numre blev afvist.

Begrundelse for Afgørelsen

• Højesteret fastslog, at afgørelser truffet af retten i dens egenskab af domstol vedrørende behandling af oplysninger, som omhandlet i Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2, kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
• Den gældende kærefrist for sådanne afgørelser er 4 uger fra meddelelse af afgørelsen, jf. Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2, 4. pkt..
• Da Topdanmark Forsikring A/S' kæreskrift blev modtaget i landsretten mere end 4 uger efter byrettens beslutning, var kæren ikke rettidig.
• Højesteret anerkendte, at der i medfør af Retsplejeloven § 394, stk. 2, 4. pkt., kan gives tilladelse til kære efter kærefristens udløb. Denne mulighed gælder også for afgørelser omfattet af Databeskyttelsesloven § 37, stk. 2, da denne bestemmelse viderefører principper fra den tidligere Persondataloven § 67, stk. 3.
• Trods muligheden for undtagelse fandt Højesteret ikke grundlag for at tillade kæren i denne sag, selvom Procesbevillingsnævnet fejlagtigt havde givet tilladelse og vejledt om en kortere kærefrist.

Sagsomkostninger

Topdanmark Forsikring A/S blev pålagt at betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til Fagforening Danmark som mandatar for Indkærede 1, tidligere Hovedintervenient, for behandlingen af kæresagen for Højesteret.