Højesteretsdom om arbejdsskadeforsikring - fald i smøregrav efter arbejdstid

M, en ufaglært ansat i et murerfirma, afgik ved døden den 22. januar 1983 efter et fald i en smøregrav den 19. januar 1983. Ulykken skete på firmaets stilleplads efter hans officielle arbejdstids ophør kl. 16:00.

M ventede på en kollega, HG, som skulle deltage i et møde, da de kørte sammen hjem. Firmaet havde anmodet M om at vente, da de ellers skulle sørge for hans transport. Mens M ventede, gik han ind i firmaets værkstedsbygning, hvor han talte med en smedesvend og angiveligt bestilte reparationsarbejder. Det var her, han faldt i smøregraven.

Sikringsstyrelsen og Ankestyrelsen afslog krav om arbejdsskadeerstatning med den begrundelse, at ulykken ikke skyldtes hans arbejde eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik, men indtraf efter arbejdstid.

M's enke, H, anlagde sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret. Hun påstod, at ulykken var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 9, stk. 1, idet M var beordret til at vente, og at han intet ekstraordinært foretog sig, samt at han bestilte reparationsarbejder.

Ankestyrelsen fastholdt, at arbejdstiden ophørte kl. 16:00, og at M's ophold på pladsen var i hans egen interesse for at få kørelejlighed hjem. De anførte, at bestilling af reparationer var formandens opgave, og at M ikke udførte arbejde for arbejdsgiveren.

Østre Landsret frifandt Ankestyrelsen. Retten lagde til grund, at M's arbejdstid ophørte kl. 16:00, og at hans ophold på pladsen alene var med det formål at få kørelejlighed hjem med HG.

Retten fandt ikke grundlag for at antage, at formålet med M's ophold på pladsen og hans henvendelse i værkstedsbygningen var at afgive ordre på reparationsarbejde, især da han først gik til værkstedet efter at have ventet i ca. tre kvarter.

Ulykkestilfældet blev derfor ikke anset for omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 9, stk. 1.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom med henvisning til de samme grunde.