Ændring af afslag på flyttetilsagn grundet boligmæssig forbedring for boligløs

En 48-årig enlig mand, der i længere tid havde været boligløs og opholdt sig i sin bil eller på en campingplads, søgte om kontanthjælp i B kommune. Han fandt en lejlighed på 68 m² i A kommune med en nettoboligudgift på 2.814 kr. pr. måned.

B kommune anmodede A kommune om samtykke til flytningen. A kommune afslog med henvisning til, at der fandtes billigere boliger, og at boligudgiften var for høj i forhold til ansøgers indtægt. Nævnet tiltrådte A kommunes afslag, idet de ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.

B kommune klagede til Ankestyrelsen og anførte, at ansøger var boligløs, økonomisk i stand til at afholde udgiften, og at der forelå en lægelig opfordring til at støtte ham i at få en fast bolig. De mente, at nævnets afgørelse var i strid med tidligere praksis. A kommune fastholdt, at B kommune havde udvist passivitet, og at den høje boligudgift var urimelig. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om der forelå en boligmæssig forbedring, når en person flyttede fra sin bil til en selvstændig lejlighed.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at A kommune havde været forpligtet til at meddele samtykke til flytningen.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende forhold:

• Ansøger var boligløs, og flytningen til en selvstændig lejlighed udgjorde en klar boligmæssig forbedring.
• Boligens størrelse og huslejens niveau blev anset for rimelig under hensyn til ansøgers alder.
• Nævnet havde ikke været berettiget til at tiltræde A kommunes afslag uden at vurdere ansøgerens alder og boligløshed.
• Der var ikke udvist passivitet fra B kommunes side, da ansøger straks blev skrevet op til en bolig ved henvendelsen.

Afgørelsen fastslog, at en kommune er forpligtet til at give flyttetilsagn, når der sker en boligmæssig forbedring for en boligløs person, og boligudgiften er rimelig i forhold til personens alder og situation, jf. principperne i den dagældende Lov om social bistand § 47, stk. 1. Selvom Aktivloven nu regulerer området, var principperne fra Bistandsloven gældende på tidspunktet for afgørelsen, og lignende principper kan findes i Aktivloven § 85, stk. 1.