Afslag på dækning af faktiske befordringsudgifter til flyrejse under revalidering

NN, en revalidend under uddannelse til diætist, søgte om dækning af sine faktiske udgifter til flyrejser mellem A og B i forbindelse med sin undervisning. Kommunen afslog at dække de fulde flyudgifter og tilkendte kun befordring efter kilometertakst.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte NN fuld dækning af flyudgifterne. Nævnet begrundede dette med, at NN var revalidend på grund af psykiske problemer, og at flyrejserne var nødvendige for at deltage i undervisningen. De mente også, at kommunen burde have været opmærksom på de høje transportomkostninger ved godkendelse af studieforløbet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. De fastholdt, at støtte til faktiske udgifter kun kan ydes, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvilket de mente ikke var tilfældet her, da NN kunne benytte almindelige offentlige transportmidler. Problemet var afstanden, ikke funktionsevnen.

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN ikke har ret til at få dækket sine faktiske udgifter til flyrejser mellem A og B.

Udvalget lagde vægt på, at NNs ønske om støtte til flybefordring skyldtes hendes familiemæssige situation og ikke en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ifølge Aktivloven § 82, stk. 5 kan der kun ydes hjælp til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat funktionsevne.

Det forhold, at NN var godkendt som revalidend på grund af en nedsat funktionsevne, medfører ikke i sig selv ret til dækning af faktiske udgifter efter bestemmelsen, når revalidenden er i stand til at benytte offentlige transportmidler. Udvalget henviste desuden til Principafgørelse 189-09.

Afgørelsen medfører ikke krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte beløb.