Dækning af udgifter til uddannelsesmaterialer og befordring for revalidend

NN, en revalidend, søgte om dækning af udgifter til uddannelsesmaterialer og taxakørsel. De samlede udgifter var 490 kr. til materialer og 520 kr. til taxakørsel over en periode på 3-4 måneder. Kommunen afslog oprindeligt ansøgningen med den begrundelse, at udgifterne ikke var obligatoriske, og at almene kontorartikler ikke var omfattet. Kommunen udtrykte også bekymring for overkompensation sammenlignet med studerende på almindelige vilkår.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at materialerne var en nødvendig følge af uddannelsen, og at transportudgifterne skyldtes NNs nedsatte fysiske funktionsevne og var nødvendige for hendes deltagelse i revalideringen. Nævnet lagde vægt på oplysninger fra uddannelsesinstitutionen om uddannelsens individuelle indretning og udgifternes nødvendighed.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN har ret til dækning af de dokumenterede udgifter til uddannelsesmaterialer og befordring.

Begrundelse for afgørelsen

Udvalget tog udgangspunkt i, at der til revalidender kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Aktivloven § 63. Bestemmelsen er sammenholdt med Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 76, stk. 3 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82, stk. 5.

• Der er ikke fastsat en undergrænse for, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til.
• De ansøgte materialer blev anset for en nødvendig følge af uddannelsen, da uddannelsesstedet havde bekræftet, at de var uløseligt forbundet med NNs obligatoriske studieaktivitet og nødvendige for opnåelse af mastergraden.
• Udgifterne til taxakørsel, med henblik på transport af materialer og deltagelse i et obligatorisk udstillingsbesøg, blev anset for en følge af NNs nedsatte fysiske funktionsevne.
• Det var uden betydning, at studiet var individuelt og ikke pensumbaseret.
• Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke er hjemmel til på forhånd generelt at afskære hjælp til bestemte typer materiale; ansøgninger skal vurderes individuelt i forhold til den konkrete studiesituation.