Tilstrækkelig vejledning om konsekvenser ved udeblivelse fra jobsamtale

NN, en kontanthjælpsmodtager, udeblev fra en jobsamtale i Jobcenteret. Kommunen havde oprindeligt indkaldt NN til et møde den 8. juli 2010 og vejledt skriftligt om konsekvenserne af udeblivelse i et brev af 28. juni 2010. På NN's anmodning blev mødet flyttet til den 9. juli 2010.

Efter NN's udeblivelse foretog kommunen fradrag i kontanthjælpen for perioden fra 9. juli 2010 til 4. august 2010. Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet de vurderede, at kommunen ikke havde vejledt tilstrækkeligt om konsekvenserne af udeblivelse eller om, hvad NN skulle gøre for igen at blive berettiget til hjælp. Jobcenter A klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og hjemviste dele af sagen.

Vejledningspligtens omfang

Ankestyrelsen fandt, at kommunens skriftlige vejledning i brevet af 28. juni 2010 var tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i Aktivloven § 35, stk. 1. Selvom formuleringen "uden afbud" ikke direkte omfattede "uden rimelig grund", blev den samlede vejledning anset for tilstrækkelig, da den klart informerede om konsekvensen af udeblivelse og de skridt, borgeren skulle tage for at genoprette retten til hjælp.

Udvalget fastslog desuden, at den oprindelige vejledning for mødet den 8. juli 2010 også gjaldt for det flyttede møde den 9. juli 2010. Dette skyldtes, at:

• Ændringen af mødetidspunktet skete på NN's anmodning.
• Ændringen blev aftalt dagen før det oprindeligt planlagte møde.
• Det nye mødetidspunkt lå kort tid efter aftalen om ændringen.

Vurdering af rimelig grund

Ankestyrelsen hjemviste spørgsmålet om, hvorvidt NN havde en rimelig grund til sin udeblivelse den 9. juli 2010, til Beskæftigelsesankenævnet. Dette skyldtes, at nævnet ikke havde foretaget en selvstændig vurdering af udeblivelsesgrunden, da deres afgørelse udelukkende var baseret på manglende vejledning. NN havde efterfølgende oplyst psykiske problemer/angst som årsag til udeblivelsen, hvilket Ankestyrelsen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere.

En mødedeltager var uenig i hjemvisningen, idet vedkommende mente, at NN havde modtaget tilstrækkelig vejledning til at reagere på indkaldelsen.