Afgørelse om afslag på forlængelse af tilslutningspligt til fjernvarme

Energiklagenævnet ophævede Holsted Kommunes afgørelse af 2. december 2002 og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Nævnets vurdering af retsgrundlaget

Nævnet bemærkede, at kommunen efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 kan fritage for tilslutning eller forlænge tilslutningsfristen i "særlige tilfælde". Disse tilfælde er ikke udtømmende defineret i bekendtgørelsen og kan omfatte både varmeforsyningsmæssige og personlige forhold, herunder ansøgerens økonomi. Kommunen kan ikke generelt begrænse adgangen til dispensation.

Krav til sagsoplysning og konkret vurdering

Energiklagenævnet understregede, at en afgørelse skal bygge på et tilstrækkeligt oplyst og forsvarligt grundlag. Vurderingen af et "særligt tilfælde" skal være konkret, og i sager hvor klagers økonomi er afgørende, skal de økonomiske forhold vurderes på ansøgningstidspunktet for at afgøre, om ejeren bringes i en urimelig situation.

Kommunens mangelfulde sagsbehandling

Nævnet fandt, at Holsted Kommune ikke havde vurderet, om ejendomsejerens økonomiske situation kunne begrunde en fritagelse eller forlængelse af tilslutningsfristen. Kommunens begrundelse, der alene henviste til, at ejeren var bekendt med tilslutningspligten ved købet af ejendommen, blev anset for utilstrækkelig. En sådan begrundelse ville i praksis udelukke mange klagere fra at opnå dispensation, da kendskab til tilslutningspligten ofte vil foreligge ved ejendomskøb.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 5, stk. 2 samt Lov om varmeforsyning § 26. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kommunens begrundelse for tilslutningspligt

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. I afgørelsen af 6. marts 2012 begrundede kommunen pålægget med flere hensyn:

• Klima og miljø: Visionen om CO2-neutral varmeforsyning inden 2030 og udfasning af fossile brændsler.
• Fleksibilitet: Fjernvarmeværkers evne til at anvende forskellige brændsler og fungere som energilager.
• Samfundsøkonomi: En beregnet samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr. ved etablering af fjernvarme.
• Energiudnyttelse: Bedre udnyttelse af energiressourcer gennem kraftvarmeproduktion.
• Brugerøkonomi: Forventning om billigere eller uændrede udgifter for hovedparten af forbrugerne.
• Investeringssikkerhed: Nødvendigheden af tilslutningspligt for at sikre værkets investering på 76 mio. kr. i ledningsnet.

Kommunen henviste til Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg som lovgrundlag.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var ulovlig og burde ophæves, med følgende hovedargumenter:

• Klimahensyn: Pålæg af tilslutningspligt tilsidesætter klimahensyn ved at fjerne muligheden for CO2-neutrale alternativer og ignorerer fremtidig biogasdistribution i naturgasnettet.
• Samfundsøkonomi: De samfundsøkonomiske beregninger var manipuleret, utilstrækkeligt gennemarbejdet og ikke gennemskuelige, og projektet ville ikke give et positivt resultat.
• Værkets kapacitet: Værket havde ikke kapacitet til at forsyne de nye områder uden store renoveringer og udbygninger, hvilket ville belaste forbrugerne. Kampagnetilbud reducerede indtægter til ledningsnetudbygning, hvilket ville skulle dækkes af eksisterende forbrugere.
• Brugerøkonomi: Kommunens oplysninger om brugerøkonomi var ukorrekte, da de ikke tog højde for følgeskader ved installation, og beregninger fra HMN Naturgas I/S viste, at færre end halvdelen af forbrugerne ville have økonomisk incitament.
• Finansiering: Mange borgere ville ikke kunne finansiere tilslutningen, selv til nedsat kampagnepris.