Stadfæstelse af anbringelse uden samtykke grundet omsorgssvigt og overgreb

Sagen omhandler barnet C, hvis forældre, A og B, klagede over børn og unge-udvalget i X Kommunes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Der har igennem længere tid været bekymring for C's sundhed og udvikling fra forskellige fagfolk. C er beskrevet med et massivt behandlingsbehov og er særdeles traumebelastet med store psyko-sociale udfordringer, herunder spisevanskeligheder og psykiske indlæggelser.

Forældrenes situation:

• A er beskrevet med mangelfuld mentaliseringsevne og vanskeligheder med at sætte krav og rammer for C. Hun undgår konflikter, hvilket medfører svingende krav til C afhængigt af hendes egen psykiske tilstand.
• A har desuden givet C sin egen psykofarmaka uden lægekonsultation, hvilket Ankestyrelsen vurderer som et overgreb mod C's personlige integritet og legeme, uanset at en sigtelse er frafaldet.
• B har ikke været primær omsorgsperson og har modtaget familiebehandling, som C ikke har deltaget i. B samtykker til anbringelsen.
• Der er et højt konfliktniveau mellem A og B, som har påvirket C negativt.

Tidligere støtteforanstaltninger, herunder familiebehandling i hjemmet hos både A og B, har ikke forbedret de hjemlige forhold for C. C har udtrykt ønske om at bo hjemme, men Ankestyrelsen vurderer, at anbringelse er bedst for barnet.

Ankestyrelsen har stadfæstet børn og unge-udvalget i X Kommunes afgørelse om at anbringe C uden for hjemmet. Afgørelsen er truffet principielt for at præcisere definitionen af overgreb i anbringelsessager.

Begrundelse for anbringelse

Ankestyrelsen vurderer, at der er en åbenbar risiko for, at C's sundhed og udvikling lider alvorlig skade. Dette skyldes:

• Utilstrækkelig omsorg og behandling fra A og B på grund af deres begrænsede personlige ressourcer.
• C's egne adfærds- og tilpasningsproblemer samt følelsesmæssige vanskeligheder.
• Overgreb begået mod C i hjemmet, specifikt at A har givet C sin egen psykofarmaka uden lægekonsultation. Dette anses for et overgreb efter Serviceloven § 58, stk. 1, nr. 2, da det krænker C's personlige integritet og legeme, uanset C's kendskab til det eller frafald af sigtelse.

Ankestyrelsen finder, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, da problemerne ikke kan løses under C's ophold i hjemmet, selv med støtte. C's massive behandlingsbehov kan ikke imødekommes hos forældrene.

Begrundelse for genbehandlingsfrist

Ankestyrelsen har fastsat en genbehandlingsfrist på 2 år fra afgørelsesdatoen. Dette skyldes, at A og B's vanskeligheder vurderes at være af omfattende og længerevarende karakter, og C har brug for behandling og et stabilt miljø i længere tid. Fristen er i overensstemmelse med servicelovens almindelige udgangspunkt, da C har været anbragt inden for det seneste år, uanset om den tidligere anbringelse var med samtykke.