Klage over forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur

Energiklagenævnet vurderede Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006 om forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet fjernvarmenettet på Fur.

Nævnets Vurdering af Forblivelsespligten

Nævnet fastslog, at forblivelsespligten, som er pålagt i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, indebærer en pligt til at betale den faste afgift, men ikke en pligt til fortsat at aftage varme. Da ejendommen allerede var tilsluttet, kunne der ikke opkræves tilslutningsafgift. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke kan pålægge tilslutningspligt, herunder forblivelsespligt, før forudsætningerne er belyst i et godkendt projekt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2. Projektet skal som udgangspunkt indeholde de oplysninger, der fremgår af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3.

Energiklagenævnet fandt, at Sundsøre Kommunes projektforslag indeholdt de nødvendige oplysninger, herunder om de ansvarlige, varmeplangrundlaget, forsyningsområdet og de økonomiske konsekvenser for brugerne. Projektforslaget havde været i høring hos de berørte grundejere, som også havde modtaget skriftlig meddelelse om projektets godkendelse og pålægget om forblivelsespligt, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1.

Manglende Begrundelse og Afgørelsens Gyldighed

Nævnet bemærkede dog, at kommunens afgørelse af 23. februar 2006 ikke fuldt ud opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der havde været bestemmende for kommunens skønsudøvelse. Energiklagenævnet fandt dog, at denne mangel under omstændighederne ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Energiklagenævnet Sundsøre Kommunes afgørelse af 23. februar 2006. Nævnet gjorde opmærksom på, at en grundejer, hvis ejendom er pålagt tilslutningspligt, kan søge kommunen om dispensation fra tilslutningspligten, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnets formand og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Kommunens oprindelige afgørelse og klageforløb

Sundsøre Kommune godkendte projektforslaget og pålagde forblivelsespligt i februar 2006. Denne afgørelse blev påklaget af ti andre grundejere, men ikke af klager. Energiklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse for disse sager i december 2007, selvom begrundelsen var mangelfuld, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

I juni 2010 stævnede værket klager ved Retten i Viborg for manglende betaling af tilslutnings- og acontobidrag.

Genoptagelsesanmodninger og hjemvisning

I april 2011 anmodede klager Skive Kommune om at aflyse tinglysningen af forblivelsespligten, idet klager hævdede aldrig at have modtaget kommunens afgørelse fra 2006. Kommunen afviste anmodningen. Klager anmodede herefter Energiklagenævnet om genoptagelse af nævnets afgørelse fra 2007. Nævnet videresendte sagen til Skive Kommune som rette myndighed, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2, da klagers ejendom ikke tidligere var behandlet.

Skive Kommune afslog i oktober 2011 at genoptage sagen. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet, som i marts 2012 ophævede kommunens afslag og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse fra 2006 led af en alvorlig begrundelsesmangel, da klagers konkrete indsigelser ikke var behandlet. Kommunen skulle vurdere, om klagers ejendom var tilsluttet værket og dermed omfattet af projektforslaget.

Skive Kommunes fornyede afgørelse og domstolsprøvelse

Skive Kommune traf fornyet afgørelse den 20. december 2012, hvor kommunen opretholdt pålægget om forblivelsespligt. Samtidig afsagde Retten i Viborg dom i værkets stævning mod klager den 10. januar 2013. Retten fandt, at klager ikke var forpligtet til at betale ydelser ved erhvervelsen af ejendommen, men at klager var forpligtet til at betale gældende afgifter fra den 23. februar 2006, da kommunen havde truffet beslutning om forblivelsespligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, nr. 1. Klager blev dømt til at betale 32.791 kr. plus renter. Dommen er anket til Vestre Landsret.

Klager påklagede Skive Kommunes afgørelse af 20. december 2012 til Energiklagenævnet den 17. januar 2013.

Klagers synspunkter

Klager gjorde gældende, at Skive Kommunes afgørelse af 20. december 2012 hvilede på et urigtigt grundlag, og at betingelserne for at pålægge forblivelsespligt ikke var opfyldt. Klager anførte blandt andet:

• Kommunen lagde fejlagtigt til grund, at klager burde have haft viden om stikledninger.
• Klager modtog aldrig den oprindelige afgørelse fra 2006, hvilket gør den ugyldig.
• Ejendommen var ikke forsynet med fjernvarme, da forsyningen var afbrudt af værket selv, og klager havde ikke indgået en aftale om aftagepligt. En forudsætning for forblivelsespligt er, at ejendommen er tilsluttet.
• Vejledningen til tilslutningsbekendtgørelsen indebærer, at der ikke er grundlag for forblivelsespligt, hvis en kontrakt er opsagt, og forsyningen ophørt, især når værket selv har afbrudt forsyningen.
• Retten i Viborgs doms antagelse om fysisk tilslutning er forkert.
• Kommunen har ikke forholdt sig til, at omstilling til kollektiv varmeforsyning ville være uforholdsmæssigt bekostelig for en ejendom med elvarme, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1.
• De nye regler i forbrugeraftaleloven om korte opsigelsesvarsler udhuler kommunens mulighed for at pålægge forblivelsespligt, og da der ikke foreligger en varmeleveringsaftale med klager, bør klager ikke være omfattet.
• Afgørelsen af 23. februar 2006 var ugyldig, og forblivelsespligten kunne tidligst få virkning fra afgørelsen af 20. december 2012.