Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme for en ejendom beliggende på […]. Klagen blev indgivet af Retshjælpen på vegne af ejendommens ejer, som er folkepensionist.
Kommunens afslag af 28. juli 2005 var begrundet i, at ejeren, selvom folkepensionist, ikke selv bebor ejendommen, som der ansøges om dispensation for. Kommunen henviste til, at dispensation på grundlag af folkepensioniststatus kræver, at ejeren selv bebor ejendommen, og at der ikke gives dispensation til udlejningsejendomme. Afslaget blev givet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3.
Retshjælpen klagede den 19. august 2005 og anførte, at Energistyrelsens skrivelse af 17. december 2004 ikke indeholdt et grundlag for at afslå dispensation med henvisning til, at ejendommen var en udlejningsejendom. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen var under ombygning og ubeboet, og derfor ikke kunne betragtes som en udlejningsejendom.
Københavns Kommune videresendte klagen til Energiklagenævnet og uddybede sin holdning. Kommunen henviste til "Varmeforsyningsloven med kommentarer", som angiver, at formålet med dispensationen for folkepensionister er at skåne ældre mennesker for forstyrrelser og omstillinger i deres hverdag, især i egen bolig. Kommunen mente ikke, at dette hensyn var relevant i den konkrete sag, da ejendommen var under ombygning, og ejeren ikke beboede den. Desuden var ejendommen ejet i lige sameje af folkepensionisten og dennes ægtefælle, som ikke var folkepensionist. Kommunen argumenterede for, at tilslutningspligten angår ejendommen, ikke ejeren, og at en dispensation for en medejer ikke fritager ejendommen som pligtsubjekt.
Kommunen tilbød desuden muligheden for at søge om udsættelse af tilslutningsfristen i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 10. Klager valgte dog at opretholde den oprindelige klage, selv efter at have modtaget en midlertidig dispensation frem til 1. januar 2007.
Energiklagenævnet ophævede Københavns Kommunes afgørelse af 28. juli 2005 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.
Energiklagenævnet fastslog, at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 er en retskravsbestemmelse. Dette betyder, at kommunen er forpligtet til at give dispensation, når en folkepensionist ansøger herom. Bestemmelsen giver således ikke kommunen mulighed for at foretage en konkret vurdering af ansøgningen.
Nævnet bemærkede, at selvom hensynet bag bestemmelsen ifølge kommentarer til varmeforsyningsloven er at skåne ældre personer, der bebor deres ejendom, for omstilling, indeholder bestemmelsens ordlyd ikke et bopælskrav. Energiklagenævnet fandt, at denne uoverensstemmelse mellem det angivelige formål og bestemmelsens ordlyd ikke bør komme klager til skade. Derfor var det ikke afgørende, at ejeren ikke havde beboet ejendommen siden ansøgningen.
Det blev fastslået, at det forhold, at ejendommen ejes i lige sameje med ægtefællen, som ikke er folkepensionist, ikke har betydning for klagers ret til dispensation. Afgørende er, at klager er ejer af ejendommen og opfylder betingelsen om at være folkepensionist. Nævnet afviste kommunens henvisning til en tidligere afgørelse (j.nr. 21-309), da den omhandlede en ejerforening med flere ejerlejligheder og derfor ikke var relevant for en sag om en enkelt ejendom.
Klager opfyldte kravene i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3, da han var folkepensionist på tidspunktet for forsyningsmulighed og tilslutningspligtens indtræden, og da han var ejer af ejendommen. Tilslutningspligten angår ejendommen i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, men dispensationen efter § 17, stk. 3, er personlig og knyttet til folkepensionisten.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

En ejendomsejer klagede over Helsinge Kommunes afslag på fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme for sin ejendom. Klagen blev indgivet af ejendomsejerens advokat den 8. september 2004, med påstand om principalt fritagelse for tilslutningspligt og subsidiært en personlig dispensation.
I 1993 orienterede Helsinge Kommune grundejerne i Bymoseområdet om den fremtidige varmeforsyning, som skulle omlægges til fjernvarme. Efter en høringsperiode og rundspørge godkendte Helsinge Byråd den 25. januar 1994 fjernvarme som forsyningsform og pålagde grundejerne tilslutningspligt. Denne beslutning blev meddelt ejerne den 15. februar 1994. Syv indsigelser/klager blev modtaget.
Udvalget for Teknik og Miljø behandlede klagerne og fremsendte dem til Energistyrelsen den 19. maj 1994. I fremsendelsen anbefalede udvalget, at den pågældende ejendom blev fritaget for tilslutningspligt, "såfremt Energistyrelsen måtte finde grundlag herfor". Energistyrelsen stadfæstede dog den 15. november 1994 Helsinge Kommunes beslutning om at pålægge ejendommen tilslutningspligt.
Nævnet har afgjort en sag om fritagelse for frakoblingsgebyr i forbindelse med skift fra gas til varmepumpe under Energistyrelsens afkoblingsordning.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Klageren anførte, at Helsinge Kommunes brev af 19. maj 1994 udgjorde en klar kommunal accept af fritagelse, og at Energistyrelsens efterfølgende udtalelse derfor ikke burde være retligt bindende. Klageren fremhævede desuden de økonomiske konsekvenser ved en tilslutningspligt, herunder omkostninger til installationer i kælderrum og tab ved ikke at kunne udnytte et stort lager af brænde og investeret udstyr til træbearbejdning. Det blev også anført, at ejendommens fyr var sammenligneligt med fyr på Energistyrelsens positivliste for træfyrede anlæg.
Subsidiært anmodede klageren om en personlig dispensation fra tilslutningspligten, da klageren nærmede sig pensionsalderen (63 år og modtog tjenestemandspension siden 1. september 2002).

Sagen omhandler en klage fra Hejnsvig Varmeværk A.m.b.a. over Billund Kommunes afgørelse af 27. januar 2010, hvor kommun...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en boligejer i København over Københavns Energis afslag på dispensation fra tilslutningspli...
Læs mere