Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler Skagen Varmeværk a.m.b.a.'s klage over Skagen Kommunes afgørelse af 10. august 2005, hvor kommunen godkendte varmeværkets projektforslag om udskiftning af to gasmotorer på Skagen Kraftvarmeværk med et vilkår. Projektforslaget blev indsendt, da de eksisterende gasmotorer ikke levede op til varmeværkets krav om driftssikkerhed, hvilket medførte driftstab og manglende forsyningssikkerhed. Varmeværket ønskede at optimere driften på kraftvarmeværket og opnå en miljømæssig gevinst.
Kommunen fastsatte som vilkår for godkendelsen, at projektet skulle inkludere en leverance af varme fra Skagen Forbrænding på op til 25.500 MWh. Dette var i strid med den hidtidige leveringsgrænse på 20.850 MWh, som var fastsat i Energistyrelsens forudsætningsskrivelse af 10. marts 1992. Varmeværket gjorde gældende, at vilkåret var ugyldigt og usagligt, da det ifølge dem alene varetog kommunens økonomiske interesser ved at overføre Skagen Forbrændings underskud til fjernvarmeforbrugerne. De henviste til, at vilkåret ikke vedrørte anlæggets etablering og drift, og at Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 12, stk. 2 var udtømmende.
Kommunen fastholdt, at vilkåret var lovligt og sagligt. De anførte, at Energistyrelsens tidligere forudsætningsskrivelser var ophævet og derfor ikke længere bindende. Kommunen argumenterede for, at det var et lovligt hensyn at prioritere udnyttelsen af allerede tilgængelige varmemængder fra Skagen Forbrænding, som ellers blev bortkølet, frem for at øge forbruget af fossile brændsler. De hævdede, at de ikke havde godkendt projektet med vilkår i henhold til Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 12, stk. 2, men derimod havde givet afslag på godkendelse i henhold til Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, stk. 1, da varmeværkets projekt ikke stemte overens med kommunens miljø- og energimæssige planlægning af varmeforsyningen. De bestred desuden, at Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 12, stk. 2 var udtømmende, og at vilkåret vedrørte anlæggets etablering og drift samt grundlaget herfor.
Der var uenighed om, hvorvidt projektet indebar en udvidelse af varmeproduktionskapaciteten. Varmeværket fastholdt, at kapaciteten kun var marginalt forøget (5-6%) og ikke var tilsigtet, men skyldtes, at det var umuligt at ramme præcis de gamle motorers ydeevne. Kommunen derimod hævdede, at varmeeffekten på primærlasten (gasmotorerne) blev forøget med ca. 22%, hvilket gjorde det relevant at udnytte den bortkølede affaldsvarme.
Energiklagenævnet lagde til grund, at Skagen Kommune den 10. august 2005 havde truffet afgørelse om et projektforslag vedrørende et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til varmeforsyningslovgivningen.
Nævnet fastslog, at kommunen ved sin afgørelse skulle have foretaget en energi- og miljømæssig samt forbruger-, selskabs- og samfundsøkonomisk vurdering af projektet i henhold til Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 11. Denne vurdering skulle have haft til formål at finde den samlet set mest fordelagtige løsning for anvendelse af energien, og eventuelle vilkår, som kommunen ønskede inddraget i godkendelsen, skulle have indgået heri. Kommunen havde imidlertid ikke foretaget denne vurdering. Desuden havde kommunen ikke overholdt Forvaltningsloven § 24, stk. 1, som kræver, at en afgørelse skal indeholde en korrekt redegørelse for de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, samt de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
På baggrund af de konstaterede mangler ophævede Energiklagenævnet Skagen Kommunes afgørelse af 10. august 2005 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Skagen Kommune (nu Frederikshavn Kommune). Afgørelsen blev truffet efter Lov om varmeforsyning § 26, stk. 1.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.

DONG Energy Thermal Power A/S (nu Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S) og Aarhus Kommune klagede til Energiklagenævnet over Skanderborg Kommunes afgørelse af 5. december 2016. Afgørelsen godkendte et projektforslag fra Skanderborg-Hørning Fjernvarme a.m.b.a. (herefter værket) om udvidelse af et flisfyret fjernvarmeanlæg på Danmarksvej i Skanderborg.
Sagen har en lang forhistorie med flere projektgodkendelser og aftaler:
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skanderborg Kommune lagde i sin afgørelse vægt på, at kraftvarmekravet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 13 ikke længere var gældende, da forbindelsen til VPA ville blive afbrudt. Kommunen mente også, at levering af varme fra VPA ikke var et relevant scenarie, der skulle inddrages i projektet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23, stk. 1, nr. 10.
Ørsted og Aarhus Kommune anmodede om ophævelse eller hjemvisning af afgørelsen. De argumenterede for, at godkendelsen var i strid med kraftvarmekravet, da værket fortsat var forsynet af et centralt kraftvarmeværk (Studstrupværket via VPA). De fremhævede, at den fysiske forbindelse til VPA ikke var permanent afbrudt, og at opsigelsen af aftalen alene var et forsøg på at omgå kraftvarmekravet. De mente desuden, at levering fra VPA burde have været inddraget som et relevant scenarie i den samfundsøkonomiske analyse, da det ville være det mest fordelagtige alternativ i henhold til Varmeforsyningsloven § 1.
Værket fastholdt, at opsigelsen af VPA-aftalen var en konsekvens af den allerede godkendte afbrydelse fra 2005. De anførte, at det ikke havde været muligt at opnå enighed om fremtidig levering fra VPA, og at en sådan levering ville være i strid med substitutionsprincippet i Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1. Værket bestred, at VPA-levering var et relevant scenarie, da der ikke var opnået enighed om en ny aftale, og henviste til tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet.
Skanderborg Kommune støttede værkets synspunkt og argumenterede for, at Skanderborg ikke var omfattet af kraftvarmekravet, da forbindelsen til VPA var afbrudt. Kommunen mente, at civilretlige aftaler ikke kunne ændre den juridisk bindende varmeplanlægning, og at VPA-levering ikke var et relevant scenarie i lyset af manglende enighed mellem parterne.

Sagen omhandler Naturgas Fyn Distribution A/S's (klager) klage over Assens Kommunes afgørelse af 27. september 2012. Kom...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra HMN Naturgas I/S over Helsingør Kommunes afgørelse af 26. marts 2010, hvor kommunen godkend...
Læs mere