Stadfæstelse af anbringelse uden for hjemmet og krav til vurdering af forældrekompetencer i indstilling til børn og unge-udvalget

Forældrene A og B klagede over X Kommunes afgørelse om at anbringe deres tre børn, C, D og E, uden for hjemmet. Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at fastslå krav til kommunens indstilling til børn- og ungeudvalget i henhold til servicelovens § 59, nr. 2.

Baggrunden for anbringelsen var en åbenbar risiko for alvorlig skade på børnenes sundhed og udvikling grundet utilstrækkelig omsorg i hjemmet. Dette skyldtes forældrenes begrænsede personlige ressourcer og misbrug af euforiserende stoffer. Der var fundet stoffer i hjemmet, og politiet vurderede, at forældrene havde et dagligt forbrug.

Forældrenes høje konfliktniveau påvirkede børnene negativt. B blev beskrevet som følelsesmæssigt utilgængelig, og A var ofte fraværende og ikke en primær omsorgsperson. Børnene udviste tegn på mistrivsel, herunder tilbageholdenhed, ukritisk kontakt og sproglig forsinkelse. Tidligere støtteforanstaltninger havde ikke forbedret forholdene tilstrækkeligt.

Ankestyrelsen stadfæstede børn og unge-udvalgets afgørelse om at anbringe C, D og E uden for hjemmet. Afgørelsen bygger på en vurdering af, at forældrenes vanskeligheder er af omfattende og længerevarende karakter, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

Begrundelse for anbringelse

Ankestyrelsen vurderede, at der var en åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling led alvorlig skade. Dette skyldtes forældrenes misbrug og manglende evne til at give børnene den nødvendige ro, tryghed og støtte. Afgørende for resultatet var:

• (-) Flere underretninger om bekymrende forhold.
• (-) Fund af euforiserende stoffer i hjemmet og politiets vurdering af dagligt misbrug.
• (-) Forældrenes høje konfliktniveau og manglende evne til at imødekomme børnenes behov.
• (-) Børnenes mistrivsel, herunder E's tilbageholdenhed, D's ukritiske kontakt og C's sproglige forsinkelse.
• (-) Tidligere iværksatte foranstaltninger havde ikke bedret forholdene.

Genbehandlingsfrist

Ankestyrelsen fastholdt hovedreglen om, at sagen skal tages op igen senest om 1 år fra afgørelsen eller endelig dom. Dette skyldes, at forældrenes forhold ikke forventes at ændre sig væsentligt inden for denne periode, og børnene har behov for længerevarende ophold i stabile rammer.

Principiel bemærkning til kommunen

Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at kommunens indstilling til børn og unge-udvalget skal indeholde en særskilt og eksplicit vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet, jf. Serviceloven § 59, stk. 1, nr. 2. Selvom kommunen i denne sag havde vurderet forældrenes kompetencer, var det ikke sket eksplicit nok. Denne mangel ændrede dog ikke afgørelsens resultat i den konkrete sag, men kommunen blev bedt om at være opmærksom på kravet fremadrettet.