Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage indgivet af en advokat på vegne af sin klient over Hanstholm Kommunes afgørelse af 11. maj 1993 om tilslutningspligt til Ræhr Fjernvarme for klientens ejendom. Klagen blev modtaget af Energiklagenævnet den 8. april 2002, efter at Ræhr Fjernvarme havde stævnet klienten for Retten i Thisted med krav om anerkendelse af tilslutningspligt og betaling af faste afgifter og vedligeholdelse. Retssagen blev udsat i afventning af Energiklagenævnets afgørelse. Klienten anførte, at kommunen ikke havde overholdt reglerne for påbud, underretning eller klagevejledning i henhold til tilslutningsbekendtgørelsen, og at tinglysning af påbuddet først skete i februar 2002. Desuden blev det anført, at varmeværket havde opført et væsentligt anderledes projekt end det oprindelige, hvilket burde have medført en ny beslutning om tilslutningspligt og orientering. Kommunen havde den 6. august 1992 godkendt et projektforslag for Ræhr Kraftvarmeværk A.m.b.a. med henblik på kollektiv varmeforsyning. Projektforslaget angav en forhåndstilslutning på ca. 88 % af beboerne i forsyningsområdet, som forpligtede sig til at anvende fjernvarme i 25 år. Tilslutningspligten blev meddelt de berørte grundejere den 11. maj 1993.
Energiklagenævnet konstaterede, at Hanstholm Kommunes påbud af 11. maj 1993 til ejendommen ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 18, stk. 3 vedrørende oplysninger om klageadgang og klagefrist. Nævnet fandt desuden, at det af kommunen den 6. august 1992 godkendte projektforslag om etablering af kollektiv varmeforsyning i Ræhr ikke omtalte eller lagde op til, at der ved kommunalbestyrelsens beslutning skulle indføres tilslutningspligt. Dette udgjorde en afgørende manglende forudsætning for gyldigt at kunne meddele tilslutningspligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.
Energiklagenævnet annullerede Hanstholm Kommunes afgørelse af 11. maj 1993 om tilslutningspligt for den pågældende ejendom. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

En klager, der benytter sin ejendom i Klitmøller som sommerhus, har klaget over Thisted Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Klitmøller Kraftvarmeværk A.m.b.a. Ejendommen, et fritliggende enfamilieshus på 178 m² opført i 1908, opvarmes med fjernvarme, og der har gennem længere tid været uoverensstemmelser mellem klager og værket vedrørende manglende afkøling af fjernvarmevandet.
Der er opstået faktuel tvivl om, hvorvidt klagers ejendom reelt er pålagt tilslutningspligt. Thisted Kommune og værket hævder, at ejendommen er tilslutningspligtig, mens klager bestrider dette og anfører, at han aldrig har modtaget en afgørelse om pålæg af tilslutningspligt fra den daværende Hanstholm Kommune.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Forsyningstilsynet undersøger i øjeblikket Odsherred Varme for at vurdere, om selskabets omkostninger til udrulning af fjernvarme overholder varmeforsyningslovens prisbestemmelser.
I april 2003 lod Hanstholm Kommune tinglyse en deklaration på en række ejendomme i Klitmøller, herunder klagers, som angav tilslutningspligt i medfør af den dagældende Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Deklarationen henviste til en godkendelse fra Hanstholm Kommune den 4. marts 1993. Thisted Kommune har oplyst, at beslutningen om tilslutningspligt fremgår af beslutningsprotokoller fra 1993 og 1994, men har ikke kunnet finde det konkrete brev, der meddelte afgørelsen til klager eller ejendommens tidligere ejer. Kommunen henviser til, at der findes ansøgninger om fritagelser og adresselister, hvilket indikerer, at et brev sandsynligvis er sendt.
Et projektoplæg fra juni 1992 om kollektiv varmeforsyning i Klitmøller forudsatte frivillig tilslutning med en tilslutningsgrad på 80 % for at opretholde uændrede varmepriser. I december 1992 drøftede Hanstholm Kommunes tekniske udvalg og økonomiudvalg muligheden for kommunegaranti og tilslutningspligt for alle helårsboliger i Klitmøller. Økonomiudvalget indstillede, at der skulle indføres tilslutningspligt for hele forsyningsområdet.
Et projektforslag fra Klitmøller Kraftvarmeværk A.m.b.a. fra marts 1993 angav dog, at projektets økonomi ikke forudsatte tilslutnings- eller bidragspligt, da tilslutningsprocenten allerede var 84 %.
Klager overtog ejendommen den 3. september 1993 og indgik en kontrakt om fjernvarmeforsyning med værket den 20. marts 1994. Omkring marts 1994 sendte Hanstholm Kommune en udateret blanket til grundejerne om ansøgning om fritagelse fra tilslutningspligt, der henviste til en kommunalbestyrelsesbeslutning af 7. januar 1993 og en høringsperiode. Blanketten nævnte Varmeforsyningsloven kapitel 2, §§ 11, 12 og 14 som grundlag for beslutningen. Klagers ejendom var ikke på en liste over ansøgninger om fritagelse fra maj 1994.
Klager ansøgte Thisted Kommune om at udtræde af varmekontrakten i januar 2013, idet han ønskede at installere en luft-vand-varmepumpe på grund af høje varmeudgifter (ca. 30.000 kr. årligt) og problemer med det eksisterende anlæg. Thisted Kommune behandlede dette som en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive forsyningsanlæg § 17, stk. 1.
Kommunen gav afslag den 8. marts 2013 med henvisning til overordnede økonomiske og miljømæssige betragtninger, herunder hensynet til værkets økonomi og kommunens garanti. Kommunen lagde vægt på, at ejendommens anvendelse som sommerhus ikke var relevant for vurderingen.
Klager klagede til Energiklagenævnet og anførte, at ejendommen ikke er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt, at kommunen har lagt vægt på usaglige hensyn (kommunens garanti), og at begrundelsen for afslaget er mangelfuld, da den ikke konkret vurderer klagers forhold som pensionist med høje udgifter og anvendelse af ejendommen som sommerhus. Klager fremhævede desuden, at en luft-vand-varmepumpe ville være billigere og ligeså miljørigtig.

En klager har indbragt en sag for Energiklagenævnet vedrørende Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013. Kommunen påla...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013, som pålagde klagers ejendom...
Læs mere