Afgørelse om godtgørelse og tilbagebetaling i sag om ophævelse af uddannelsesaftale

Sagen omhandler en tvist mellem A, en elev, og B, en tandlægeklinik, vedrørende ophævelsen af en uddannelsesaftale som tandklinikassistent. A påstod krav på godtgørelse, herunder efter lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, mens B påstod frifindelse og et selvstændigt krav om tilbagebetaling af løn.

Baggrund for ansættelse og ophævelse

Den 5. juli 2021 indgik A og B en uddannelsesaftale om en kort mesterlære som tandklinikassistent med start den 15. august 2021. Allerede den 17. august 2021 sendte A en e-mail til ledelsen, hvori hun oplyste, at hun ikke ville lade sig vaccinere mod Covid-19 på grund af nålefobi, men var indstillet på at lade sig teste to gange ugentligt. Dagen efter, den 18. august 2021, ophævede virksomheden uddannelsesaftalen med den begrundelse, at de ikke kunne finde tilstrækkelige ressourcer til at give A den nødvendige støtte og faglige uddannelse. Virksomheden udbetalte løn for de dage, A havde været ansat, samt for en 14-dages opsigelsesperiode, da de fejlagtigt troede, at A havde krav på et varsel.

Parternes forklaringer og argumenter

A's forklaring: A forklarede, at hun blev spurgt om sin Covid-19 vaccinationsstatus af C (medejer) og senere af N1 (tandlæge og medejer). Hun afviste vaccination på grund af nålefobi, hvilket hun også nævnte for N1. Hun mente, at ophævelsen var en direkte konsekvens af hendes afvisning af vaccination, og at begrundelsen om manglende ressourcer var konstrueret. Hun bestred også påstande om upassende adfærd over for patienter og kolleger. A henviste til Erhvervsuddannelsesloven § 60, der tillader fri opsigelse i prøvetiden, men argumenterede for, at ophævelsen var illegitim, da den stred mod ledelsesretten og Lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet § 2, stk. 4. Hun krævede en godtgørelse på 53.000 kr. og frifindelse for tilbagebetalingskravet, da hun modtog beløbet i god tro.

B's forklaring: C forklarede, at A selv bragte emnet om Covid-19 vaccination op. Han fastholdt, at ophævelsen skyldtes manglende ressourcer, da tandlæge N3 havde meddelt, at hun ikke magtede at deltage i oplæringen, og A's sociale kompetencer var lavere end forventet. Han nævnte også en episode, hvor A parkerede på en kundeparkeringsplads og var uvillig til at flytte bilen. C afviste, at vaccination var et krav for ansættelse, og henviste til, at to uvaccinerede ansatte fortsat var i virksomheden. Han argumenterede for, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at ophævelsen skyldtes vaccinationsstatus. Vedrørende tilbagebetalingskravet anførte B, at A ikke havde krav på 14 dages løn, og at hun burde have indset dette, hvorfor hun ikke var i god tro ved modtagelsen af beløbet.

Tvistighedsnævnet behandlede sagen om godtgørelse og tilbagebetaling af løn.

Godtgørelse

Nævnet bemærkede, at ophævelsen fandt sted i prøvetiden, hvor uddannelsesaftalen ifølge Erhvervsuddannelsesloven § 60, stk. 1 kan opsiges frit. Dog kan en ophævelse være uberettiget, hvis den krænker rettigheder beskyttet af anden lovgivning, herunder Lov om helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet § 2, stk. 4. A havde den fulde bevisbyrde for, at ophævelsen var i strid med helbredsoplysningsloven.

Flertallets vurdering: Et flertal på tre voterende fandt, at A ikke havde bevist, at C spurgte hende om vaccination, eller at virksomheden stillede krav om vaccination som betingelse for fortsat ansættelse. De lagde vægt på, at ophævelsen var begrundet i manglende ressourcer, hvilket stemte overens med C's forklaring om uventet stort oplæringsbehov og N3's manglende kapacitet. Det blev også tillagt betydning, at der ikke blev ansat en ny elev efter A's fratrædelse. Flertallet frifandt derfor virksomheden for påstanden om godtgørelse.

Mindretallets vurdering: Et mindretal på to voterende fandt A's forklaring om at blive spurgt om vaccination og N1's opfordringer til vaccination troværdig, især da N1 ikke afgav forklaring. De mente, at begrundelsen for ophævelsen virkede konstrueret, da ressourcevurderingen næppe ville ændre sig så hurtigt. Mindretallet fandt, at ophævelsen reelt skyldtes A's vaccinationsstatus og dermed var i strid med helbredsoplysningsloven. De stemte for at tilkende A en godtgørelse på 53.000 kr.

Resultat vedrørende godtgørelse: Efter stemmeflertallet blev B frifundet for As påstand om betaling af en godtgørelse.

Tilbagebetaling af løn

Virksomheden udbetalte 14 dages løn til A, da de fejlagtigt troede, at opsigelsen krævede varsel. Nævnet fastslog, at risikoen for denne vildfarelse påhvilede virksomheden. Da det blev lagt til grund, at A i god tro havde modtaget og forbrugt beløbet, fandt nævnet ikke grundlag for at imødekomme virksomhedens påstand om tilbagebetaling.

Endelig afgørelse: B blev frifundet for As påstand om betaling af godtgørelse. A blev frifundet for B's påstand om tilbagebetaling af løn. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 64, stk. 4.