Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. juni 2021, hvor styrelsen nægtede at udbetale renter og dække sagsomkostninger i forbindelse med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for 2013. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 13. september 2021 af landbrugeren, repræsenteret ved advokat.
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde den 7. december 2020 tidligere ophævet og hjemvist en afgørelse fra Landbrugsstyrelsen af 12. februar 2019. Denne afgørelse vedrørte tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for støtteårene 2009 til 2012 samt en nedsættelse af tilskud for 2013.
På baggrund af nævnets hjemvisning traf Landbrugsstyrelsen en ny afgørelse den 30. juni 2021. I denne afgørelse frafaldt styrelsen kravet om tilbagebetaling af tilskud for 2009-2012 og nedsættelsen af tilskud for 2013. Styrelsen begrundede dette med, at den ikke kunne opfylde nævnets krav til begrundelse.
Klageren anførte, at der skulle tilregnes godtgørelse for afholdte sagsomkostninger. Desuden gjorde klageren gældende, at der ikke var modtaget forrentning af kravet, og at styrelsen havde bragt sig i betalingsmisligholdelse. Klageren mente derfor at være berettiget til almindelig procesrente efter rentelovens regler fra den oprindelige forfaldsdato i 2013 og indtil betaling sker. Landbrugsstyrelsen fastholdt dog, at der ikke var hjemmel til at tilskrive renter eller dække udgifter til konsulenter mv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen.
Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse om ikke at tilskrive renter eller dække sagsomkostninger ikke faldt ind under nævnets kompetence. Dette skyldes, at nævnet kun er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at styrelsens afgørelse var truffet med henvisning til almindelige erstatningsretlige grundsætninger, og at klageren havde henvist til renteloven. Da afgørelsen ikke var truffet i henhold til lovgivning, hvori der er fastsat klageadgang til nævnet, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det ikke havde kompetence til at realitetsbehandle klagen.
På baggrund af manglende kompetence afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. juni 2021 vedrørende udbetaling af tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger for 2013. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Referatet fra Bevaringsudvalgets seneste møde er nu offentliggjort, mens udbetalingen af dyretilskud forventes forsinket til januar 2026.
Civilstyrelsen
Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. februar 2004 for perioden 1. september 2003 til 31. august 2013. Tilsagnet dækkede 50 ha i mark 100 og blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Betingelserne omfattede afgræsning fra 1. juni til 1. oktober med et specifikt græsningstryk og etablering af hegn. I juli 2013 fik klager råderet over yderligere 70,661 ha i matrikel 194K efter en skelforretning, hvilket Landbrugsstyrelsen tilrettede med tilbagevirkende kraft. Landbrugsstyrelsen kontrollerede klagers arealer den 12.-13. september 2013. Kontrollen fastslog et medregnet areal på 46,55 ha ud af de anmeldte 50,87 ha, hvilket resulterede i en overdeklaration på 3,45 ha. Flere marker blev underkendt, primært grundet "ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden".
Efter en dom fra Højesteret ændrer Erstatningsnævnet praksis for, hvornår der skal betales renter af erstatningskrav som følge af sagsbehandlingstid.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.
Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.
Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag vedrørende Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på grundbetaling og gr...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
