Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 76 vedrørende udstykning af sommerhusgrunde i Jægerspris

Frederikssund Kommune traf den 8. november 2021 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 76, nyt område til boliger, sommerhuse og naturområder i Jægerspris, til udstykning af 8 sommerhusgrunde fra ejendommen [A2]-[A3]. Denne afgørelse blev påklaget af en lokalforening, et vejlaug og en genbo. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 76, hvor den del, der ønskes udstykket, ligger i område B, delområde 1. Lokalplanen fastsætter formål om bolig- og sommerhusformål samt friarealer, og den regulerer udstykning og byggefelter.

Tidligere forløb og revideret ansøgning

Kommunen havde tidligere, den 11. oktober 2018, truffet afgørelse om dispensation for udstykning af 4 sommerhusgrunde fra samme ejendom. Disse afgørelser blev ophævet af Planklagenævnet den 28. marts 2019, da kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af projektets forenelighed med habitatdirektivets formål, herunder beskyttelse af bilag IV-arter. Desuden fandt nævnet, at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere fra Planloven § 19, da projektet inddrog en del af det planlagte fællesareal. Efterfølgende modtog kommunen en revideret ansøgning den 19. maj 2020, som blev sendt i naboorientering den 3. september 2020. En afgørelse fra december 2020 blev tilbagekaldt af kommunen på grund af væsentlige mangler og manglende habitatvurdering.

Kommunens afgørelse og vurderinger

Den aktuelle dispensation fra 8. november 2021 vedrører udstykning af 8 sommerhusgrunde. Kommunen vurderede, at den ansøgte udstykning var i strid med lokalplanens § 4.1, § 4.2 og § 7.4.2, da den indebar udstykning af 8 selvstændige grunde i stedet for én fælles matrikel, og ændrede husbyggefelterne fra kvadratiske til irregulære, selvom størrelsen (20x20 m) og placeringen inden for de cirkulære byggefelter blev fastholdt. Kommunen vurderede dog, at udstykningen ikke var i strid med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, da omfanget af byggefelter og friarealer ikke ændredes.

Habitatvurdering

Kommunen fik foretaget en grundig monitering af markfirben af virksomheden [V1] i 2021. Undersøgelsen, udført af specialister under optimale vejrforhold, fandt ingen markfirben i eller ved det planlagte udstykningsområde. Derimod blev der fundet markfirben i nærliggende haver med mere egnede levesteder. Rapporten konkluderede, at udstykningsarealet ikke var et velegnet leve- eller ynglested for markfirben, og at udstykningen ikke ville have negativ betydning for bestanden. For stor vandsalamander vurderede kommunen, at udstykningsarealet var uegnet som yngle- og rasteområde, da den nærmeste sø lå ca. 350 m væk i luftlinje og adskilt af skov og haver. Kommunen vurderede samlet set, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at dispensere, da det var i strid med lokalplanens principper, især ved inddragelse af fællesarealer. De gjorde også gældende, at beskyttelsen af markfirben og stor vandsalamander var utilstrækkelig, og at arterne risikerede at blive fortrængt. Endvidere blev det anført, at reglerne om naboorientering, jf. Planloven § 20, og partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, ikke var overholdt.

Planklagenævnet behandlede klagen over Frederikssund Kommunes dispensation til udstykning af 8 sommerhusgrunde og ændring af husbyggefelter. Nævnet vurderede fire hovedspørgsmål: hjemmel til dispensation, overholdelse af planhabitatbekendtgørelsen, naboorientering og partshøring.

Dispensation fra lokalplanens bestemmelser

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 4.1, som kræver en samlet plan godkendt af Byrådet for udstykning, ikke kunne håndhæves som en bindende bestemmelse, da en sådan plan ikke indgik i lokalplanen for område B. Derfor var den ansøgte udstykning umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse, og dispensationen var ufornøden. Nævnet ophævede derfor den del af kommunens afgørelse, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 4.1.

Derimod fandt nævnet, at den ansøgte udstykning af 8 sommerhusgrunde var i strid med lokalplanens § 4.2, som forbyder yderligere udstykning i område B. Ligeledes var ændringen af husbyggefelterne fra kvadratiske til irregulære i strid med lokalplanens § 7.4.2. Begge forhold krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 4.2 og § 7.4.2 ikke udgjorde en del af planens principper, da de var bebyggelsesregulerende bestemmelser, og formålsbestemmelsen var en generel opremsning. Da dispensationen ikke indskrænkede grønne områder eller ændrede byggefelternes størrelse, kunne kommunen dispensere. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over dispensationen fra lokalplanens § 4.2 og § 7.4.2, hvilket betyder, at denne del af kommunens afgørelse fortsat gælder.

Påvirkning af bilag IV-arter (markfirben og stor vandsalamander)

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af påvirkningen på markfirben og stor vandsalamander, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde fået foretaget en monitering af markfirben, som ikke fandt arten i udstykningsområdet, og at området ikke var velegnet som yngle- eller rasteområde for markfirben eller stor vandsalamander. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville have væsentlig negativ indflydelse på disse arter. Klagen over dette punkt blev derfor ikke imødekommet.

Naboorientering og partshøring

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at en forudgående naboorientering, jf. Planloven § 20, var af underordnet betydning, da den oprindelige ansøgning allerede var sendt i naboorientering. Klagen over dette punkt blev derfor ikke imødekommet.

Vedrørende partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, fandt nævnet, at klagerne ikke var parter i sagen om dispensation fra lokalplanens § 4.2 (udstykning), da afgørelsen alene medførte matrikulære ændringer uden væsentlige gener. Ligeledes var klagerne ikke parter i sagen om dispensation fra lokalplanens § 7.4.2 (husbyggefelter), da ændringen var mindre og ikke medførte konkrete og væsentlige gener. Klagen over manglende partshøring blev derfor ikke imødekommet.

Forhold, der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende manglende vedligeholdelse af erstatningsbiotopen eller forhold til byggelovgivningen, da disse ikke var omfattet af den påklagede afgørelse om dispensation. Nævnet henviste klagerne til at søge vejledning hos kommunen eller Byggeklageenheden for disse spørgsmål.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.