Dispensation til boligbyggeri i beskyttet klithede nægtet

Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 4. oktober 2021, der meddelte dispensation til opførelse af en bolig med carport, have og indkørsel på et areal i det nordøstlige hjørne af matr. nr. [F1] i Hvide Sande. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) af [V1] den 31. oktober 2021.

Ejendommen og området

Den omhandlede matrikel, der er ca. 9.468 m2, er beliggende op til et boligområde i Hvide Sande, ca. 750 m fra den jyske vestkyst. Arealet er registreret som beskyttet hede og indgår i en større sammenhængende klithede langs kysten. Matriklen er ubebygget, og den påtænkte byggegrund udgør ca. 1.145 m2. Området er omfattet af lokalplan nr. 333, som blev vedtaget i 2013 med det formål at muliggøre udvikling af et nyt boligområde tilpasset det åbne klitlandskab. Lokalplanen overførte ca. 4.500 m2 beskyttet klithede fra landzone til byzone.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen besigtigede arealet den 21. september 2021 og registrerede et vegetationsdække domineret af klithede og grå/grøn klit af god naturkvalitet, beskrevet som et "rigtig fint" naturområde i kuperet klitterræn. Kommunen vurderede, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensationen. Dette blev begrundet med, at planlægningen for området, herunder lokalplan nr. 333, skulle tillægges vægt, og at der skulle tages hensyn til rimelige forventninger om lokalplanens realisering. Desuden lagde kommunen vægt på, at arealet grænser op til eksisterende boligområder og veje. Kommunen vurderede også, at dispensationen ikke ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, og at projektet ikke var i konflikt med beskyttelsen af bilag IV-arter som markfirben.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at dispensationen burde ændres til et afslag, da der ikke forelå særlige omstændigheder. Klager henviste til kommunens egen beskrivelse af arealet som et "rigtig fint naturområde" af god naturkvalitet, og at den nordlige del af arealet er fuldt omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Klager fremhævede Danmarks internationale forpligtelse til at beskytte klitheden, som er en sammenhængende og værdifuld naturtype i Danmark. Endelig var det klagers opfattelse, at en dispensation ville skabe en uhensigtsmæssig præcedens for fremtidige sager om indgreb i beskyttet natur.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) ændrer Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 4. oktober 2021 om dispensation til opførelse af bolig med carport, have og indkørsel på matr. nr. [F1] til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Retligt grundlag og vurdering

MKN lagde til grund, at det omhandlede areal er en del af et større sammenhængende og beskyttet hedeareal langs den jyske vestkyst, og at det er fuldt omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan der kun meddeles dispensation fra forbuddet i § 3 i særlige tilfælde. MKN's praksis er restriktiv og i overensstemmelse med lovbemærkningerne, som fastslår, at en væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der skal være tale om et område uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller et indgreb der ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden.

Nævnets konkrete vurdering

MKN fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Det ansøgte projekt er ikke naturforbedrende.
• Der er tale om et væsentligt indgreb i beskyttet natur.
• Der er alene tale om privatøkonomiske interesser, som ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.

MKN vurderede desuden, at den planlægningsmæssige forhistorie, herunder vedtagelsen af lokalplan nr. 333, ikke kunne give ansøger en berettiget forventning om at kunne opføre bebyggelse på arealet, da lokalplanen ikke ophæver Naturbeskyttelseslovens § 3. Det forhold, at arealet ligger i byzone og nær eksisterende bebyggelse, ændrer ikke denne vurdering. Endelig lagde MKN vægt på, at en dispensation ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager om indgreb i beskyttet natur.