Klage over Fredensborg Kommunes indskærpelse vedrørende oprensning af søer - afvisning af realitetsbehandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredensborg Kommunes indskærpelse af 27. juni 2019. Indskærpelsen vedrørte overholdelse af vilkår i to dispensationer fra 15. juni 2016 til oprensning af søer på matr. nr. [A1] Langstrup By, Asminderød.

Baggrund for kommunens indskærpelse

Fredensborg Kommune blev den 6. november 2018 opmærksom på, at en oprensning af to søer var i gang. Kommunen havde tidligere, den 15. juni 2016, meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af søerne. Disse dispensationer indeholdt specifikke vilkår:

• Den nordlige sø måtte ikke udvides til mere end 400 m² og skulle have en maksimal dybde på 1,5 m.
• Oprenset materiale skulle fordeles jævnt uden for Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede arealer og mindst 10 m fra søer for at undgå tilbagesivning af næringsstoffer.

Kommunen besigtigede området den 28. marts 2019 og 14. juni 2019. Ved disse besigtigelser vurderede kommunen, at den nordlige sø var oprenset til mindst 900 m², hvilket overskred det tilladte areal på 400 m². Desuden var det oprensede materiale udjævnet inden for § 3-beskyttede naturarealer, i strid med vilkårene.

Kommunens påbud og klagers argumenter

Fredensborg Kommune vurderede, at den manglende efterlevelse af vilkårene havde medført og fortsat ville medføre en væsentlig forringelse af naturtilstanden. Kommunen udstedte derfor et påbud om retablering, der indebar en reduktion af den nordlige søs vandflade til maksimalt 400 m² ved genopfyldning af opgravet materiale. Det opgravede materiale fra den sydlige sø samt ryddet træmateriale skulle desuden fjernes fra de beskyttede arealer. Kommunen henviste til Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 og Naturbeskyttelseslovens § 74, stk. 1.

Klager påklagede afgørelsen den 8. december 2021 og anførte, at oprensningen var foretaget i overensstemmelse med dispensationerne. Klager mente, at kommunen ikke kunne påbyde fjernelse af materiale fra § 3-beskyttet natur, da dette ikke var et klart vilkår i de oprindelige dispensationer. Klager argumenterede desuden for, at klagefristen ikke var overskredet, da der ikke var givet korrekt klagevejledning, og der havde været løbende korrespondance med kommunen. Fredensborg Kommune fastholdt, at klagefristen var overskredet, og oplyste, at klager var anmeldt til politiet for manglende overholdelse af påbuddet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Fredensborg Kommunes indskærpelse af 27. juni 2019.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet bemærker, at kommunerne er tilsynsmyndighed i forhold til beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1. Det påhviler kommunerne at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

En indskærpelse er et håndhævelsesskridt, hvor tilsynsmyndigheden meddeler, at et konstateret ulovligt forhold skal bringes til ophør. Spørgsmål om en kommunes udøvelse af tilsynsforpligtigelsen kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt..

På baggrund heraf afviser Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Nævnet understreger, at det er Fredensborg Kommunes ansvar som tilsynsmyndighed at påse, at vilkårene i dispensationerne overholdes og at foranledige ulovlige forhold lovliggjort. En eventuel klage over kommunens tilsyn kan indbringes for Ankestyrelsen.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.