Stadfæstelse af afgørelse om krav om landzonetilladelse for terrænregulering på [A1], Holbæk

I tilfælde af tvivl skal ejeren sandsynliggøre behovet for projektet, eksempelvis ved konkrete beregninger af den nødvendige jordmængde. Kommunen skal foretage en konkret vurdering baseret på ejendommens aktuelle beskaffenhed, hvor den ansøgte jordmængde, ændringer i terrænhøjder og arbejdets varighed kan indgå. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte terrænregulering kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var sandsynliggjort, at der var så væsentlige problemer med at dyrke hele det omhandlede areal (24.000 m²), at det var nødvendigt at terrænregulere ud over selve lavningen. Nævnet fandt det kun godtgjort, at selve lavningen (ca. 8.000 m²) var vandlidende og havde dårlige dyrkningsforhold. Projektet blev derfor karakteriseret som ændret anvendelse i form af opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnet har udelukkende taget stilling til det ansøgte projekt og har ikke vurderet, hvorvidt et mindre jordpåfyld ville være landbrugsmæssigt nødvendigt, eller om der kan gives landzonetilladelse til det anmeldte projekt efterfølgende. Nævnet har heller ikke taget stilling til, om projektet er i strid med anden lovgivning, såsom miljølovgivningen eller Naturbeskyttelseslovens § 3.

Planklagenævnet stadfæster Holbæk Kommunes afgørelse af 20. maj 2021. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.