Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for veteranhjem i Jordløse
Dato
19. april 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Assens Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg
Assens Kommune vedtog den 29. september 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplan nr. 4.2-9 for Jordløse. Formålet med planerne var at muliggøre etablering af et veteranhjem med op til 10 beboelseshytter og fælles faciliteter. Det eksisterende hovedhus og en driftsbygning skulle anvendes til fællesfaciliteter, og et nyt maskinopbevaringshus skulle opføres. Planområdet er beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen.
Lokalplan nr. 4.2-9 blev tillagt bonusvirkning, hvilket betyder, at der inden for planområdet kan administreres efter lokalplanens bestemmelser uden krav om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 6.
En gruppe naboer klagede over planvedtagelserne. Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål:
- Om lokalplanens redegørelse var i overensstemmelse med Planlovens § 16, stk. 4.
- Om lokalplanen beskrev det planlagte tilstrækkeligt af hensyn til inddragelsen af offentligheden.
- Om kommunen havde overholdt officialprincippet i forbindelse med planvedtagelsen.
- Om der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
- Om planlægningen var i overensstemmelse med Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 vedrørende kystnærhedszonen.
- Om der var uklarhed og interne uoverensstemmelser i lokalplanen.
Planklagenævnet behandlede ikke de øvrige klagepunkter i sagen. Klagen over kommuneplantillægget blev ikke behandlet, da tillægget var aflyst.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Assens Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 4.2-9, A1, Jordløse. Dette betyder, at lokalplanen fortsat er gældende. Planklagenævnet fandt det ikke aktuelt at tage stilling til klagen over kommuneplantillægget, da dette var aflyst.
Redegørelse for landskab og naturbeskyttelsesinteresser
Planklagenævnet fandt, at lokalplanen var ledsaget af en redegørelse i overensstemmelse med Planlovens § 16, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens redegørelse beskrev forholdet til den dagældende kommuneplan, naturbeskyttelsesinteresser og større sammenhængende landskaber. Der er ikke krav i planloven om omfanget af redegørelsen for planområdet og det omkringliggende landskab.
Utilstrækkelig beskrivelse af området
Nævnet vurderede, at lokalplanforslaget var tilstrækkeligt præcist og entydigt til, at offentligheden kunne tage stilling til forslaget. Det forhold, at forslaget ikke indeholdt en mere detaljeret beskrivelse af, at planområdet ligger i Damsbo kystlandskab med særlig beskyttelsesværdi, medførte ikke, at forslaget var utilstrækkeligt. Kommunen kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag, når der er en planlægningsmæssigt relevant begrundelse, jf. Planlovens § 13, stk. 1.
Beslutningsgrundlaget for lokalplanen
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at der ikke er lovkrav om yderligere oplysninger om landskabet, og at nævnet ikke kan efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af lokalplanens indhold.
Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn
Nævnet fandt, at formålet med lokalplanen, at muliggøre etablering af et botilbud og forsorgshjem for veteraner, var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn. Nævnet bemærkede, at der ikke er et generelt krav om at vurdere alternative placeringsmuligheder, dog indgår det i vurderingen ved planlægning i kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
Kystnærhedszonen
Begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde godtgjort den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at der planlægges for ny bebyggelse i tilknytning til eksisterende, at lokalplanområdet ligger ca. 2,4 km fra kysten, og at et skovområde og tæt bevoksning afskærmer området visuelt fra kysten. Bebyggelsen vil ikke kunne ses fra kysten og påvirker derfor ikke den kystlandskabelige helhed.
Visuel redegørelse
Kommunen havde redegjort tilstrækkeligt for den visuelle påvirkning af omgivelserne, jf. Planlovens § 16, stk. 4, idet det var anført, at bebyggelsen ikke ville kunne ses fra kysten. Nævnet bemærkede, at planloven ikke stiller ubetinget krav om visualisering, og at lokalplanen ikke giver mulighed for bebyggelse over 8,5 m.
Uklarhed og uoverensstemmelser i lokalplanen
Nævnet fandt, at selvom lokalplanen omtaler bebyggelsen som midlertidig, men ikke er tidsbegrænset, medfører dette ikke, at bestemmelsen skal anses som ugyldig eller lokalplanen skal ophæves. En fortolkning af bestemmelserne må ske i en konkret sag.
Afsluttende bemærkninger
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vedrørende klagen over lokalplanen tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Klagegebyret for kommuneplantillægget tilbagebetales.
Lignende afgørelser