Afslag på handicaprampe inden for strandbeskyttelseslinjen ophævet på grund af manglende habitatvurdering

Sagen omhandler Kystdirektoratets afslag på en ansøgning fra Lolland Kommune om at etablere en handicaprampe inden for strandbeskyttelseslinjen ved Kramnitse på Lolland. Kommunen klagede over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ansøgning om handicaprampe

Lolland Kommune ansøgte om tilladelse til at opføre en handicaprampe for at skabe adgang for handicappede og gangbesværede fra en rasteplads med handicaptoilet til en sti på det sydlollandske dige. Rampen skulle etableres som en zigzag-sti med grusbelægning og indpasses i digets landskab. Formålet var at forbedre adgangen til naturen og forbinde området med et nyt velkomstcenter, især da den eksisterende vej blev anset for usikker for fodgængere.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag med henvisning til, at rampen ikke kunne betragtes som en "mindre foranstaltning" til støtte for friluftslivet, som praksis åbner mulighed for. Direktoratet vurderede, at rampen ville udgøre et væsentligt landskabeligt indgreb på grund af dens dimensioner og den nødvendige terrænregulering. Der blev lagt vægt på, at der fandtes alternative adgangsmuligheder ved Kramnitse Havn og Rødby Havn, og at en dispensation ville skabe uheldig præcedens.

Kommunens klagepunkter

Lolland Kommune anførte i sin klage, at rampen ville have en mindre visuel betydning, da den skulle indbygges i det eksisterende dige og skærmes af beplantning. Kommunen understregede den store betydning for handicappede og gangbesværedes adgang til det nye velkomstcenter og de forbedrede toiletfaciliteter. Desuden fastholdt kommunen, at de alternative adgangsveje, som Kystdirektoratet henviste til, ikke var reelle eller sikre alternativer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Kystdirektoratets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, som kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde afgørende vægt på, at sikring af handicappedes adgang til naturen er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn. Da der ikke var nærliggende alternative adgangsmuligheder, og da rampen var søgt indpasset i landskabet i tilknytning til eksisterende anlæg som velkomstcenter og rasteplads, vurderede nævnet, at en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 var mulig. Disse eksisterende anlæg udgjorde i forvejen en forstyrrelse af kystlandskabet.

Manglende habitatvurdering

Nævnet konstaterede dog, at Kystdirektoratet havde undladt at foretage de nødvendige vurderinger i henhold til habitatdirektivet. Kystdirektoratet havde ikke vurderet, om projektet kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller skade beskyttede arter (bilag IV-arter), hvilket er en forudsætning for at kunne meddele dispensation, jf. Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og § 10, stk. 1.

Sagen blev derfor hjemvist, så Kystdirektoratet kunne foretage de manglende vurderinger. Hvis disse vurderinger ikke er til hinder for projektet, skal direktoratet meddele dispensation.