Ophævelse og hjemvisning af afslag på dispensation til handicaprampe ved det sydlollandske dige

Sagen omhandler Lolland Kommunes ønske om at etablere en handicaprampe ved Kramnitse på Lolland, som skal give handicappede og gangbesværede adgang til det sydlollandske dige. Projektet er placeret inden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje på matrikelnumrene 1, 2 og 3, Kramnitse. Området er præget af et kystlandskab med læbælte, gangstier og nærhed til et velkomstcenter samt en rasteplads med handicaptoiletter. Rampen er projekteret som en zigzag-sti med en bredde på 2 meter, opbygget af jordmaterialer med en kerne af ler og belagt med slotsgrus for at sikre tilgængelighed.

Kystdirektoratets afslag og begrundelse

Kystdirektoratet meddelte den 19. oktober 2021 afslag på dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Direktoratet vurderede, at rampen ikke kunne karakteriseres som en "mindre foranstaltning" til støtte for friluftslivet, som det ellers åbnes op for i lovbemærkningerne fra 1994. Myndigheden lagde vægt på, at:

• Etableringen ville medføre et væsentligt landskabeligt indgreb pga. dimensioner og terrænregulering.
• Der ikke i forvejen findes en sti på det specifikke areal.
• Der findes alternative adgangsmuligheder ved Kramnitse Havn og kommende ramper ved Rødby Havn.
• En dispensation ville kunne skabe uheldig præcedens i strid med lovens formål om at friholde kystområder for indgreb.

Kommunens argumenter for projektet

Lolland Kommune anførte i klagen, at rampen er afgørende for at binde området sammen, da de eksisterende trapper er uegnelige for kørestolsbrugere. Kommunen fremhævede, at adgangen fra havnen ikke er en reel mulighed, da vejen dertil er smal, uoverskuelig og mangler fortov, hvilket gør den utryg for bløde trafikanter. Ydermere påpegede kommunen, at rampen visuelt ville blive integreret i digets bagside og delvist skjult af eksisterende beplantning, hvorfor det landskabelige indgreb ville være minimalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

Nævnet erklærede sig delvist uenig i direktoratets restriktive linje i denne konkrete sag. Nævnet fandt, at sikring af handicappedes adgang til naturen er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, der i dette tilfælde kan begrunde en dispensation. Nævnet lagde særlig vægt på, at rampen placeres i nærheden af eksisterende forstyrrelser som velkomstcenter og vej, hvilket mindsker den yderligere landskabelige påvirkning.

Dog konstaterede nævnet en væsentlig retlig mangel i Kystdirektoratets afgørelse. Myndigheden havde ikke foretaget de obligatoriske vurderinger i forhold til (Habitatdirektivet). Specifikt manglede der en vurdering af, om projektet kunne påvirke nærliggende Natura 2000-områder eller beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, som krævet i og .