Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler Lolland Kommunes ønske om at etablere en handicaprampe ved Kramnitse på Lolland, som skal give handicappede og gangbesværede adgang til det sydlollandske dige. Projektet er placeret inden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje på matrikelnumrene 1, 2 og 3, Kramnitse. Området er præget af et kystlandskab med læbælte, gangstier og nærhed til et velkomstcenter samt en rasteplads med handicaptoiletter. Rampen er projekteret som en zigzag-sti med en bredde på 2 meter, opbygget af jordmaterialer med en kerne af ler og belagt med slotsgrus for at sikre tilgængelighed.
Kystdirektoratet meddelte den 19. oktober 2021 afslag på dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1. Direktoratet vurderede, at rampen ikke kunne karakteriseres som en "mindre foranstaltning" til støtte for friluftslivet, som det ellers åbnes op for i lovbemærkningerne fra 1994. Myndigheden lagde vægt på, at:
Lolland Kommune anførte i klagen, at rampen er afgørende for at binde området sammen, da de eksisterende trapper er uegnelige for kørestolsbrugere. Kommunen fremhævede, at adgangen fra havnen ikke er en reel mulighed, da vejen dertil er smal, uoverskuelig og mangler fortov, hvilket gør den utryg for bløde trafikanter. Ydermere påpegede kommunen, at rampen visuelt ville blive integreret i digets bagside og delvist skjult af eksisterende beplantning, hvorfor det landskabelige indgreb ville være minimalt.
Nævnet erklærede sig delvist uenig i direktoratets restriktive linje i denne konkrete sag. Nævnet fandt, at sikring af handicappedes adgang til naturen er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, der i dette tilfælde kan begrunde en dispensation. Nævnet lagde særlig vægt på, at rampen placeres i nærheden af eksisterende forstyrrelser som velkomstcenter og vej, hvilket mindsker den yderligere landskabelige påvirkning.
Dog konstaterede nævnet en væsentlig retlig mangel i Kystdirektoratets afgørelse. Myndigheden havde ikke foretaget de obligatoriske vurderinger i forhold til (Habitatdirektivet). Specifikt manglede der en vurdering af, om projektet kunne påvirke nærliggende Natura 2000-områder eller beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, som krævet i og .
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Kystdirektoratets afslag og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet finder, at der som udgangspunkt er grundlag for at meddele dispensation af hensyn til handicappedes adgang til naturen, men direktoratet skal først gennemføre de nødvendige habitatretlige vurderinger. Hvis disse vurderinger ikke viser hindringer i forhold til Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, skal direktoratet meddele dispensation til den ansøgte handicaprampe.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene matr. nr. F og F Allerup By, Sneum i Esbjerg Kommune. De ansøgte faciliteter er placeret ved Sneum Sluse, et område der er udpeget som værdifuldt landskab, en del af Natura 2000-område nr. 89 (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 og 57, og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet), Nationalpark Vadehavet og UNESCOs verdensarvsliste. Området er desuden omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, og diget er et fortidsminde.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 1. august 2019, idet de vurderede, at faciliteterne var beskedne i størrelse og placeret landværts diget i tilknytning til eksisterende parkeringsplads og toiletbygning samt bag eksisterende bebyggelse. Direktoratet mente, at anlæggene ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at stormflodssøjlen udgjorde et særligt tilfælde uden risiko for præcedens. Kystdirektoratet vurderede også, at det ansøgte ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller beskadige leve- eller voksesteder for arter omfattet af .
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. august 2019 med flere anbringender:
Kystdirektoratet fastholdt i deres bemærkninger, at anlæggene var placeret hensigtsmæssigt nær eksisterende anlæg og neden for diget, hvilket minimerede landskabelig påvirkning. De henviste til bemærkninger til ændringen af Naturbeskyttelsesloven § 15 i 2017, som angiver, at der normalt dispenseres til faciliteter til støtte for friluftslivet. Direktoratet mente desuden, at afgørelsen indeholdt en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere uddybning af deres vurdering af effekten på Natura 2000-området og bilag IV-arter, hvilket Kystdirektoratet efterfølgende gav en mere detaljeret redegørelse for, med vægt på anlæggenes beskedne størrelse og placering ved eksisterende faciliteter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. juli 2016. Afgørelsen vedrør...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbes...
Læs mereForslag til Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen