Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til etablering af altaner på Nørre Hospital

Københavns Kommune afslog den 13. september 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 211, Nørre Hospital, til etablering af to altaner på ejendommen [A1], 2200 København N. Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Kommunens afslag var begrundet i, at ejendommen allerede havde et begrænset friareal på ca. 18 % (mod lokalplanens krav om 40 %), og de ansøgte altaner ville reducere dette yderligere til ca. 16 %, hvilket ikke blev anset for en begrænset fravigelse fra lokalplanens principper.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 211, Nørre Hospital, vedtaget den 24. september 1992. Lokalplanens § 9, stk. 1 fastsætter, at friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer samt friareal til eventuelle børneinstitutioner) skal udgøre 40 % af boligetagearealet plus 10 % af erhvervsetagearealet og skal indrettes med opholdsarealer efter Magistratens godkendelse.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at kommunens beregninger var forkerte, idet gårdarealet for hele karréen burde indgå i beregningen af friarealet, hvilket ville medføre en friarealprocent på over 56 %. Klageren mente desuden, at afslaget var i strid med det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, da lignende altaner var blevet opsat på en nærliggende ejendom.

Planklagenævnets fokusområder

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens § 9, stk. 1.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Københavns Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fastholdes.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har foretaget en fuld prøvelse af alle klagepunkter.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens § 9, stk. 1 ikke er overholdt på ejendommen, og at enhver yderligere reduktion af friarealsprocenten vil være i strid med bestemmelsen. Altanerne på ca. 14 m² ville reducere friarealsprocenten fra 18 % til 16 %. Planklagenævnet afviste klagerens argument om, at friarealsprocenten skulle beregnes for hele karréen, da lokalplanen ikke indeholder bestemmelser herom. Derfor krævede forholdet dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 9, stk. 1, som omhandler fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, udgør en del af lokalplanens principper. Da friarealsprocenten allerede var betydeligt lavere end det tilladte, ansås en yderligere reduktion fra 18 % til 16 % ikke for en begrænset fravigelse. Kommunen havde derfor ikke hjemmel til at dispensere fra lokalplanens § 9.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fastslog, at selvom kommunen tidligere måtte have givet dispensation til lignende altaner ved en fejl, kan dette ikke give klageren krav på dispensation i strid med Planloven § 19. Kommunen havde oplyst, at tidligere tilladelser til altaner på en anden ejendom var givet ved en fejl, og en sådan fejl afskærer ikke kommunen fra fremadrettet at administrere i overensstemmelse med lokalplanen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.