Hjemvisning vedrørende afslag på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste grundet manglende oplysninger om behandlingseffekt

Ankestyrelsen har behandlet en dobbeltsag principielt for at præcisere, hvornår forældre til et barn med nedsat funktionsevne er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder især, når der er mulighed for, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.

I den konkrete sag (Sag nr. 1) havde et barn diagnosen ADHD og bidiagnosen anden problem på grund af belastende begivenhed i familie/husstand. Kommunen afslog ansøgningen om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at medicinsk behandling og støttetiltag forventedes at afhjælpe følgerne af barnets ADHD inden for kortere tid. Kommunen havde dog ikke indhentet tilstrækkelige fagrelevante oplysninger til at understøtte denne vurdering.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen for fornyet behandling. Det blev vurderet, at kommunen ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om barnet havde en betydelig nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse, og om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kunne afhjælpe følgerne inden for kortere tid.

Kommunen skal indhente fagrelevante oplysninger om forventet effekt og tidsperspektiv for medicinsk behandling og/eller støttetiltag. Derudover skal kommunen indhente oplysninger om barnets funktionsniveau og trivsel i dagligdagen for at foretage en konkret og individuel socialfaglig vurdering. Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende for retten til dækning af merudgifter efter Serviceloven § 41 og tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven § 42.

Ankestyrelsen fastslår, at det kan have betydning for forældres ret til dækning, hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid. Dette kan begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke anses for betydelig, eller lidelsen ikke for indgribende.