Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om rydningspligt på landbrugsjord

Afvisning af klagerens argumenter

Nævnet afviste klagerens argument om, at arealerne var undtaget fra rydningspligten, fordi de var vanskelige at rydde maskinelt. Nævnet henviste til, at undtagelsesadgangen i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 6, stk. 1, nr. 8 forudsætter, at rydningspligten er uforholdsmæssigt byrdefuld. I dette tilfælde var byrden opstået som følge af klagerens egen manglende efterlevelse af reglerne om rydning, hvilket ikke var et hensyn varetaget i driftsloven.

Ligeledes afviste nævnet klagerens argument om, at delarealerne var undtaget, fordi de var under 0,5 hektar. Nævnet vurderede, at poplerne var en energiafgrøde af vedtypen og dermed ikke en småbiotop, som defineret i Landbrugsstyrelsens vejledning. Desuden var det en forudsætning for undtagelse efter Driftsloven § 5, stk. 2, nr. 3 og Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 6, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 6, stk. 1, nr. 5, at beplantningen var lovlig, hvilket den ikke var, da arealerne skulle have været høstet efter fem år.

• Ordninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
• Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
• Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
• Nationalt finansieret statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt landdistrikter.
• Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter, der vedrører udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.

Bemyndigelser til at fastsætte regler

Lovforslaget giver vidtgående bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt ministeren for landdistrikter til at fastsætte de nødvendige regler for implementering af EU's landbrugspolitik.

• Støtteordninger (§ 2-3): Ministrene kan fastsætte regler for både obligatoriske og frivillige EU-støtteordninger. Dette omfatter alt fra ansøgningsprocedurer, betingelser for støtte, støtteniveauer, beregningsmetoder og modtagerkreds. Loven skaber også en generel hjemmel til at etablere nationale statsstøtteordninger, hvilket tidligere ofte krævede specifikke tekstanmærkninger på finansloven.
• Administrative sanktioner (§ 4): Der kan fastsættes regler om administrative foranstaltninger ved overtrædelse af reglerne. Dette inkluderer reduktion, suspension, bortfald og tilbagebetaling af støtte, samt udelukkelse fra at søge støtte i fremtidige perioder.
• Tinglyste servitutter (§ 5): Støtte kan betinges af, at forpligtelser vedrørende klima, natur og miljø fastlægges i en tinglyst servitut på ejendommen for at sikre varige effekter.
• Fritagelse fra tilbudsloven (§ 6): For private bygge- og anlægsprojekter, hvor støtten er baseret på standardomkostninger, kan ministeren fastsætte, at lov om indhentning af tilbud ikke finder anvendelse.

Klima-lavbundsprojekter

Loven indeholder en specifik hjemmel (§ 7) for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre projekter for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Dette kan ske ved køb af projektarealer, jordfordeling og afholdelse af nødvendige anlægsudgifter for at genoprette den naturlige hydrologi.

Oplysningspligt, kontrol og håndhævelse

Lovforslaget samler og styrker reglerne for tilsyn og kontrol.

• Oplysningspligter (§ 8-10): Støttemodtagere skal på forlangende erklære, om støttebetingelserne er opfyldt, og har pligt til at underrette myndighederne, hvis betingelserne ikke længere opfyldes. Der indføres en ny pligt for kommuner til at indberette oplysninger om visse miljørelaterede aftaler og påbud. Virksomheder kan pålægges at indberette data, der er nødvendige for Danmarks rapportering til EU.
• Kontrolbeføjelser (§ 13-17): Myndighederne får adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse for at føre kontrol. Dette inkluderer adgang til regnskaber og elektronisk data. Politiet kan yde bistand, og repræsentanter fra EU-institutioner kan deltage i kontrollen. Myndighederne kan desuden indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, f.eks. til registersamkøring.
• Offentliggørelse af kontrolresultater (§ 18): Ministeren kan med navns nævnelse offentliggøre kontrolresultater og sanktioner, f.eks. under Smiley-ordningen. Der kan fastsættes regler om, at virksomheder selv skal offentliggøre resultaterne.
• Straf (§ 28): Der kan idømmes bødestraf for at afgive urigtige oplysninger, overtræde vilkår eller undlade at efterkomme oplysningspligter eller påbud.

Finansielle bestemmelser

• Betaling for kontrol (§ 11): Ministeren kan fastsætte regler om brugerbetaling for visse kontrolopgaver og særlige tjenesteydelser.
• Tilbagebetaling og renter (§ 12): Der fastsættes regler for forrentning af uberettiget modtaget støtte, som ikke tilbagebetales rettidigt. For ulovlig statsstøtte anvendes en særlig rentesats fastsat af EU-Kommissionen. Forældelsesreglerne for tilbagebetalingskrav, der er medfinansieret af EU, følger EU's regler.

Administration, digitalisering og klageadgang

• Digitalisering (§ 19-20): Loven cementerer overgangen til obligatorisk digital kommunikation. Al skriftlig kommunikation til og fra ministerierne skal som udgangspunkt foregå digitalt via bestemte it-systemer. Der indføres også hjemmel til, at kortværk kan kundgøres autoritativt digitalt i stedet for i Lovtidende.
• Lokale aktionsgrupper og udvalg (§ 21-23): Loven viderefører rammerne for lokale aktionsgrupper (LAG'er), et rådgivende udvalg for landbrugspolitikken og en overvågningskomité for den strategiske plan.
• Klageadgang (§ 27): Afgørelser truffet i henhold til loven kan som hovedregel påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ikrafttrædelse og ændringer i anden lovgivning

Loven træder i kraft den 30. juni 2023 (§ 30) og ophæver den tidligere midlertidige lov. Lovforslaget medfører en række konsekvensændringer i anden lovgivning (§§ 31-37) for at sikre sammenhæng. Dette gælder bl.a. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om drift af landbrugsjorder (hvor definitionen af småbiotoper justeres), fødevareloven og lov om jordbrugets anvendelse af gødning.