Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en virksomhed, der markedsførte kosttilskud med anprisninger om produkternes optagelighed. Fødevarestyrelsen udstedte den 3. oktober 2014 en indskærpelse, da styrelsen vurderede, at anprisningerne var ulovlige ernæringsanprisninger.
Under et kontrolbesøg konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden anvendte følgende udsagn i markedsføringen af to produkter:
Fødevarestyrelsen vurderede, at disse udsagn var ernæringsanprisninger, som ikke var tilladt i henhold til bilaget i Anprisningsforordningen, og indskærpede derfor, at brugen skulle ophøre.
Virksomheden påklagede afgørelsen og argumenterede for, at udsagn om biooptagelighed ikke er ernæringsanprisninger. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholdt i en afgørelse den 26. maj 2016 Fødevarestyrelsens indskærpelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttede senere at genoptage sagen. Baggrunden var nye retlige oplysninger i form af en udtalelse fra EU-Kommissionen den 20. januar 2021. Kommissionen tilkendegav, at en anprisning om "optagelighed af et næringsstof" efter deres vurdering hverken er en ernærings- eller sundhedsanprisning. Dette skabte tvivl om det oprindelige retsgrundlag for afgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelse af 3. oktober 2014 og hjemviser sagen til fornyet behandling hos Fødevarestyrelsen. Afgørelsen erstatter den tidligere afgørelse fra Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Nævnet lægger afgørende vægt på en udtalelse fra EU-Kommissionen fra januar 2021. Ifølge denne udtalelse kan anprisninger om høj optagelighed af et næringsstof ikke i sig selv betragtes som en ernæringsanprisning. En ernæringsanprisning skal, ifølge Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, angive, indikere eller antyde, at en fødevare har "særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber".
Nævnet vurderer, at de anvendte udsagn om "effektiv optagelse" og at produktet "optages lettere i kroppen" er anprisninger om høj optagelighed. På baggrund af Kommissionens fortolkningsbidrag finder nævnet, at disse anprisninger ikke er omfattet af definitionen på en ernæringsanprisning. Derfor var der ikke grundlag for Fødevarestyrelsens indskærpelse efter .
Sagen hjemvises til Fødevarestyrelsen, som eventuelt kan vurdere, om anprisningerne er i strid med vildledningsreglerne. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke påklages, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en klage indgivet af en virksomhed over en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende ernæringsanprisninger på fødevarer. Fødevarestyrelsen foretog et kontrolbesøg den 26. november 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden markedsførte en proteinbar med anprisningerne "High in Dietary Fiber" og "20+ næringsstoffer".
Fødevarestyrelsen vurderede oprindeligt, at proteinbaren ikke opfyldte kravene til anprisningen "højt fiberindhold", specifikt kriteriet om mindst 3 gram fibre pr. 100 kcal. Baren indeholdt 5 gram fibre pr. 70 gram med et energiindhold på 300 kcal, svarende til 1,7 gram fibre pr. 100 kcal. Anprisningen "20+ næringsstoffer" blev desuden anset for uspecifik og dermed ikke tilladt.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt under besøget, at ernæringsanprisninger kun må anvendes, hvis de er angivet i bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og opfylder kriterierne for anvendelse. Denne indskærpelse fremgik også af kontrolrapporten, hvilket medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede den 6. december 2018 en del af indskærpelsesgrundlaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede primært:
Fødevarestyrelsen sendte sine bemærkninger til klagen den 20. december 2018. De præciserede, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer artikel 8, stk. 1. Vedrørende betegnelsen "energibar" oplyste styrelsen, at dette var en dialog efter kontrolrapportens afslutning, og der var derfor ikke truffet en afgørelse herom.
Fødevarestyrelsen bekræftede, at proteinbaren opfyldte kriteriet for "High in Dietary Fiber" (mindst 6 gram fibre pr. 100 gram), og dette forhold blev derfor ændret i kontrolrapporten den 14. december 2018 til "Ingen anmærkninger". Indskærpelsen vedrørte herefter udelukkende anprisningen "20+ næringsstoffer", som ikke er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer og dermed ikke er en tilladt anprisning. Klager havde ikke anført bemærkninger til dette forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) vedrørende fort...
Læs mereOplysningsforpligtelser ved sundhedsanprisninger af fødevarer: Tidsmæssig anvendelse af forordning 1924/2006