Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte i 2020 om grundbetaling og grøn støtte for et areal på 8,85 hektar. I ansøgningen var mark nr. 2 og mark nr. 18,3 ikke inkluderet. Landbrugsstyrelsen gjorde efterfølgende landbrugeren opmærksom på et overlap, da andre landbrugere havde anmeldt de samme arealer i fællesskemaet. Landbrugeren fastholdt sin ret til markerne og henviste til en hævdvunden brugs- og ejendomsret siden 1993-1996, med henvisning til Danske Lov.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. juni 2021 afgørelse om grundbetaling og grøn støtte. Samtidig nedskrev styrelsen mark nr. 2 med 9,67 hektar og mark nr. 18,3 med 4,38 hektar. Begrundelsen for nedskrivningen var, at landbrugeren ikke havde rådighed over arealerne. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 4, som fastslår, at det er en betingelse for udbetaling af grundbetaling, at ansøgeren har fuld rådighed over arealet ved ansøgningsfristen.
Landbrugsstyrelsen bemærkede desuden, at en påberåbt hævdvunden ret ikke kan lægges til grund for en afgørelse om rådighed, medmindre der fremlægges dokumentation herfor. Landbrugeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. juli 2021, hvor klageren gentog sin påstand om hævdvunden ret og bestred Landbrugsstyrelsens kompetence til at afgøre tvister om brugs- og ejendomsret.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 24. juni 2021. Nævnet begrænsede sin prøvelse til retsgrundlaget for Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedskrivning af mark nr. 2 og mark nr. 18,3, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens delafgørelse om nedskrivning af mark nr. 2 og mark nr. 18,3 led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldig. Begrundelsen for dette var, at landbrugeren ifølge det indsendte fællesskema af 20. april 2020 ikke havde søgt grundbetaling til de pågældende marker. Da arealerne ikke indgik i en ansøgning om direkte betalinger, havde Landbrugsstyrelsen ikke hjemmel til at træffe afgørelse om nedskrivning af arealerne som følge af manglende rådighed efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 4.
Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om landbrugerens rådighed over dele af mark nr. 2 og mark nr. 18,3 afgøres særskilt af Landbrugsstyrelsen i en anden sag vedrørende tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Ophævelsen vedrører alene Landbrugsstyrelsens delafgørelse om nedskrivning af de nævnte marker og ikke styrelsens afgørelse om tildeling af grundbetaling og grøn støtte til de resterende 8,85 hektar.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver den del af Landbrugsstyrelsens afgørelse af 24. juni 2021, som vedrører nedskrivning af mark nr. 2 og mark nr. 18,3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte for 2019. Klager indse...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers ansøgning om enkeltbetaling for 2013, hvor Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyr...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
