Afvisning af realitetsbehandling af klage over miljøkonsekvensrapport for vindmøller øst for Blåhøj

Miljø- og Fødevareklagenævnet modtog den 13. oktober 2021 en klage fra en gruppe omboende vedrørende en miljøkonsekvensrapport for et projekt om opstilling af tre vindmøller øst for Blåhøj i Ikast-Brande Kommune. Klagen omhandlede en række punkter vedrørende projektets miljømæssige påvirkning og kommunens sagsbehandling.

Klagepunkter

Klagerne anførte navnlig følgende:

• Klagen burde tillægges opsættende virkning efter Miljøvurderingsloven § 53.
• Ikast-Brande Kommune havde ikke overholdt egne retningslinjer over for borgerne.
• Der manglede vilkår om, at lysafmærkninger på vindmøllerne kun er tændt i forbindelse med fly i området.
• Visualiseringsrapporten var mangelfuld, herunder anvendelse af forkert metode og fejlagtig klassificering af visuel påvirkning som moderat negativ frem for væsentlig negativ.
• Kommunen havde ikke redegjort for, hvordan Folketingets klimaaftale for energi og industri af 22. juni 2020 sikres overholdt.
• Vindmøllernes opstillingsmønster var ulovligt.
• Der manglede en vurdering af den kumulative påvirkning med andre planlagte vindmøller.
• Lokalplanen indeholdt ikke bestemmelser om møllernes præcise placering.
• Miljøkonsekvensrapporten savnede dokumentation for beregning af afstande til nærmeste boliger.
• Der manglede vilkår og information om standsning af vindmøllerne med henblik på at reducere skyggetid.
• Der var ikke taget tilstrækkeligt hensyn til projektets placering i et sårbart landskab og i et område med mange beskyttede natur- og dyrearter, herunder fugle og en række flagermusarter.
• Der var ikke taget tilstrækkeligt hensyn til hydrologiske forhold og projektets placering i et område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder.
• Ikast-Brande Kommunes forslag til kommuneplan 2021-2033 skulle have været indarbejdet i kommunens vindmølleplaner.
• Det var ikke beskrevet, hvilken betydning en grundvandssænkning på op til 6 meter ville få for nærliggende områder med mose, hede og mindre søer.

Kommunens sagsbehandling

Ikast-Brande Kommune havde den 10. februar 2021 sendt miljøkonsekvensrapporten for vindmøllerne i høring. Den 1. november 2021 oplyste kommunen, at der på daværende tidspunkt ikke var truffet afgørelse om en Miljøvurderingsloven § 25-tilladelse til projektet. Kommunen havde dog den 13. september 2021 truffet afgørelse om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 42 og Lokalplan 314 med tilhørende miljørapport. Den del af klagen, der vedrørte plangrundlaget, blev videresendt til Planklagenævnet, som er rette myndighed for sådanne klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over miljøkonsekvensrapporten for vindmøller øst for Blåhøj i Ikast-Brande Kommune. Afvisningen skyldtes, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen på det foreliggende grundlag.

Begrundelse for afvisning

Det følger af Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan behandle klager over screeningsafgørelser, afgørelser om Miljøvurderingsloven § 25-tilladelser og tilsynsafgørelser. En forudsætning for nævnets behandling af en klagesag er, at der er truffet en afgørelse af en myndighed efter en lov, som nævnet er klageinstans i henhold til. Da Ikast-Brande Kommune på tidspunktet for klagen kun havde sendt miljøkonsekvensrapporten i høring og endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse i henhold til Miljøvurderingsloven § 25, manglede nævnet den fornødne kompetence til at realitetsbehandle klagen.

Afgørelsens konsekvenser

Nævnet bemærkede, at hvis der på et senere tidspunkt træffes en afgørelse om en Miljøvurderingsloven § 25-tilladelse med tilhørende miljøkonsekvensrapport for projektet, vil denne afgørelse kunne påklages til nævnet. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.