Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En sag om nægtet adgang for en certificeret psykiatrisk servicehund i et fængsel har ført til en klage over forskelsbehandling på grund af handicap. Sagen belyser de udfordringer, personer med psykiske funktionsnedsættelser kan møde, når de benytter hjælpemidler i forbindelse med besøg i offentlige institutioner.
Klageren, som er diagnosticeret med angst og PTSD, ejer en certificeret psykiatrisk servicehund. I forbindelse med et planlagt besøg hos en indsat i det indklagede fængsel, ansøgte klageren om besøgstilladelse og oplyste herunder eksplicit, at vedkommende ønskede at medbringe sin servicehund.
Forud for selve besøget kontaktede klageren fængslet telefonisk for at sikre sig, at hunden måtte medtages. En medarbejder hos indklagede oplyste, at vedkommende ikke var bekendt med de specifikke regler, men at klageren kunne gå ud fra, at det var tilladt, hvis der ikke blev givet anden besked inden ankomst. Da klageren ankom til fængslet på besøgsdagen, blev servicehunden imidlertid nægtet adgang af vagten ved indgangen.
Klageren gjorde gældende, at servicehunden er en nødvendighed på grund af vedkommendes psykiske handicap, og at afslaget medførte en følelse af mistænkeliggørelse. Dette resulterede i, at klageren måtte forlade fængslets område uden at kunne gennemføre det planlagte besøg.
Indklagede beklagede hændelsen og anerkendte, at der var sket en fejl i håndteringen af sagen. Fængslet anførte som forklaring, at afslaget skyldtes manglende viden om reglerne for servicehunde blandt det relevante personale. Institutionen oplyste desuden, at man som følge af episoden havde ændret de interne retningslinjer for at sikre, at andre besøgende ikke ville ende i en lignende situation fremover.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede fængsel havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, da klageren fik afslag på at medbringe sin servicehund.
Nævnet vurderede indledningsvist, at klageren med diagnoserne angst og PTSD samt behovet for en certificeret psykiatrisk servicehund har et handicap i lovens forstand. Da klageren blev nægtet adgang med hunden, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet indirekte forskelsbehandling.
| Vurderingstema |
|---|
| Konklusion |
|---|
| Handicapstatus | Godtgjort (PTSD og angst) |
| Forskelsbehandling | Påvist (indirekte) |
| Bevisbyrde | Ikke løftet af indklagede |
| Resultat | Medhold til klager |
Da bevisbyrden i sager om forskelsbehandling er delt jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10, påhvilede det fængslet at bevise, at forskelsbehandlingen var objektivt og sagligt begrundet. Nævnet fandt, at en fejl begrundet i manglende viden hos personalet ikke kunne retfærdiggøre den skete forskelsbehandling.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr. jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 11, stk. 1. Ved fastsættelsen af beløbet lagde nævnet vægt på overtrædelsens karakter, men også på at fængslet havde anerkendt fejlen og efterfølgende ændret sine retningslinjer. Afgørelsen er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.



Sagen omhandler en jurastuderende ved et dansk universitet, som er diagnosticeret med ADHD og deraf følgende depressioner. På baggrund af denne diagnose havde den studerende tidligere fået bevilget 25 procent forlænget eksamenstid til skriftlige prøver. Klagen opstod, da den studerende i februar 2013 ansøgte om tilsvarende forlænget forberedelsestid til to mundtlige eksamener i sommereksamensterminen.
Universitetet afviste ansøgningen med henvisning til de interne regler for den juridiske bacheloruddannelse. Ifølge universitetets praksis bevilges der som udgangspunkt ikke forlænget forberedelsestid til mundtlige prøver, medmindre der foreligger usædvanlige forhold.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Universitetet uddybede afslaget med følgende punkter:
Klageren fastholdt, at det psykiske handicap medfører et langsommere arbejdstempo og behov for øget koncentration for at håndtere stress og angst i eksamenssituationen. Klageren anførte, at de interne regler og universitetets praksis udgjorde indirekte forskelsbehandling, da studerende med psykiske handicaps reelt er afskåret fra at opnå dispensation sammenlignet med studerende med fysiske handicaps.

Sagen omhandler en mand, der som følge af døvhed på det ene øre og tinnitus måtte opgive sit tidligere hverv som lærer. ...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet socialrådgiver, der i april 2014 søgte en ledig stilling som socialrådgiver/socialformidler ...
Læs mereLovforslag om at modvirke fangeflugter og delegere afgørelser om udgang for anbragte personer