Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En familie søgte om bolig i et alment boligområde, der er klassificeret som et udsat boligområde. Familien består af et forældrepar, der begge er i fuldtidsbeskæftigelse, samt deres voksne datter, som har Downs syndrom og modtager førtidspension. Sagen opstod, da det viste sig, at familien ikke kunne opnå fortrinsret via de fleksible udlejningskriterier, fordi datteren ikke opfyldte kravet om beskæftigelse.
Det pågældende boligområde er omfattet af de såkaldte parallelsamfundsregler, hvilket indebærer skærpede kriterier for indflytning. Ifølge rammeaftalen for udlejning skal alle husstandsmedlemmer i aldersgruppen 18-64 år være i beskæftigelse eller under uddannelse for at opnå fortrinsret. Da klagers datter modtager førtidspension som følge af sit handicap, kunne husstanden som helhed ikke opfylde dette krav.
Klager rejste følgende juridiske spørgsmål:
Klager argumenterede for, at de blev stillet ringere end andre boligsøgende alene på grund af datterens handicap og hendes status som førtidspensionist. De mente, at selvom formålet med at styrke beboersammensætningen er sagligt, er de konkrete krav uforholdsmæssige.
Indklagede (kommunen og administrationsselskabet) anførte, at de blot administrerer regler fastsat i almenboligloven. De påpegede, at førtidspensionister statistisk tæller negativt i forhold til vurderingen af, om et område skal betegnes som udsat, og at reglerne derfor er en direkte konsekvens af Folketingets lovgivning på området.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til nævnets kompetenceområde.
Nævnet vurderede, at klagen reelt rettede sig mod det materielle indhold af reglerne i almenboligloven og ikke mod en konkret forskelsbehandling udøvet af de indklagede parter. Ifølge forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 har nævnet ikke kompetence til at tage stilling til:
Nævnet lagde vægt på, at kriterierne for udsatte boligområder er fastsat i almenboligloven for at styre beboersammensætningen. Da førtidspensionister ved lov er defineret som personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i denne kontekst, er de indklagedes administration af reglerne en direkte følge af lovgivningen.
| Hjemmel for afvisning | Indhold |
|---|---|
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 | Nævnets kompetence dækker ikke prøvelse af lovgivningens indhold |
| Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8 | Giver nævnet hjemmel til at afvise klager uden for dets kompetence |
Som følge heraf kan Ligebehandlingsnævnet ikke tage stilling til, om reglerne i almenboligloven er diskriminerende, og klagen blev derfor afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.

Efter endnu et fald i antallet af parallelsamfund i Danmark er der nu fem tilbage. Også antallet af udsatte boligområder falder igen i år. Målet er at der ikke længere findes parallelsamfundsområder i Danmark i 2030.


Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, smerter og træthed. Klageren er diagnosticeret med følger efter piskesmæld, fibromyalgi, posttraumatisk hjernesyndrom og KOL. På grund af disse helbredsmæssige udfordringer søgte klageren om bevilling af fleksjob i sin bopælskommune.
Bopælskommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob med den begrundelse, at klagerens arbejdsevne ikke kunne anses for varigt og væsentligt nedsat i et omfang, der udelukkede beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked med relevante skånebehov. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af Ankestyrelsen, som vurderede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et sådant omfang, som lovgivningen kræver for visitering til fleksjob.
Med kontanthjælpsreformen vil kommunerne fremover ikke betale tilskud til sårbare unges husleje. Dermed risikerer tusindvis af mennesker at blive kastet ud i hjemløshed. Det er en uholdbar situation, som politikerne må tage stilling til, når de forhandler førtidspensionen, skriver Kira West.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at afslagene udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for:
| Diagnose/Tilstand | Varighed | Effekt på arbejdsevne |
|---|---|---|
| Piskesmældsfølger | Siden 2004 | Vedvarende smerter i nakke og ryg |
| Kognitive forstyrrelser | Siden 2004 | Hukommelses- og koncentrationsbesvær |
| Fibromyalgi | Kronisk | Generelle smerter og nedsat funktionsniveau |
| KOL | Kronisk | Fysisk begrænsning |

En organisation, der arbejder for etnisk ligestilling, indbragte en klage over en kommune efter en række udtalelser fra ...
Læs mere
Sagen omhandler en mand med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSR), der klagede over en jobannonce til et skånejob i ...
Læs mere