Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Grækenland, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Prechal
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Grækenland vedrørende cementproducenten AGET Iraklis, der er majoritetsejet af den franske Lafarge-koncern. AGET Iraklis ønskede at lukke en fabrik og foretage kollektive afskedigelser som led i en omstruktureringsplan. Da der ikke blev opnået enighed med arbejdstagerrepræsentanterne, ansøgte selskabet den græske arbejdsminister om godkendelse i henhold til national lovgivning (Lov nr. 1387/1983).
Ministeren nægtede godkendelse. Den nationale lovgivning gav ministeren beføjelse til at modsætte sig afskedigelserne efter en vurdering af tre brede kriterier:
AGET Iraklis anfægtede afgørelsen og hævdede, at de nationale regler var i strid med både direktivet om kollektive afskedigelser (98/59/EF) og traktatbestemmelserne om etableringsfrihed (Artikel 49 TEUF). Den græske forelæggende ret spurgte Domstolen, om en så indgribende national ordning var forenelig med EU-retten, navnlig i en situation med alvorlig økonomisk krise og særdeles høj national arbejdsløshed (ca. 27%).
Domstolen fastslog, at direktiv 98/59/EF, som kun sikrer en delvis harmonisering af procedurerne for kollektive afskedigelser (information og konsultation), principielt ikke er til hinder for en national ordning, der giver en offentlig myndighed materiel kontrol med afskedigelserne.
Dette gælder imidlertid ikke, hvis det viser sig, at denne lovgivning, henset til de tre bedømmelseskriterier, som nævnte lovgivning henviser til, og nævnte offentlige myndigheds konkrete anvendelse heraf, ... indebærer, at bestemmelserne i dette direktiv fratages deres effektive virkning...
Domstolen overlod det til den nationale domstol at efterprøve, om den faktiske anvendelse af den græske lov i praksis udelukkede enhver reel mulighed for arbejdsgiveren for at gennemføre kollektive afskedigelser, hvilket ville stride mod direktivets effektivitet.
Domstolen konkluderede, at den græske lovgivning er i strid med artikel 49 TEUF (etableringsfriheden).
Domstolen fastslog, at de upræcise og brede kriterier gav den administrative myndighed et vidt skøn, der ikke var baseret på objektive betingelser, der kunne kontrolleres effektivt af domstolene. Dette medfører, at ordningen går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de legitime sociale mål, og derfor tilsidesætter proportionalitetsprincippet.
Domstolen afviste, at en alvorlig økonomisk krise og særdeles høj arbejdsløshed kunne påvirke bedømmelsen af, hvorvidt den nationale lovgivning var forenelig med artikel 49 TEUF eller direktiv 98/59/EF.
BeskæftigelsesministerietBedre beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer. Bekæmpelse af social dumping. Styrket konkurrenceevne. Hjælp til arbejdstagere, der mister deres job. Det er de prioriteter på beskæftigelsesområdet, som regeringen har kæmpet for og leveret på under det danske EU-formandskab.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Andrés Rabal Cañas anlagde sag mod Nexea Gestión Documental SA og Fondo de Garantía Salarial vedrørende sin afskedigelse. Sagen omhandlede fortolkningen af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser, særligt definitionen af "forretningssted" og beregningen af antallet af afskedigede arbejdstagere.
Nexea havde afskediget 13 ansatte på Barcelona-kontoret, hvilket ifølge Rabal Cañas udgjorde en omgåelse af reglerne om kollektive afskedigelser. Han argumenterede for, at lukningen af Barcelona-kontoret skulle betragtes som en kollektiv afskedigelse, og at alle opsigelser af arbejdskontrakter inden for en 90-dages periode skulle medregnes, inklusive udløb af tidsbegrænsede kontrakter.
Den forelæggende ret ønskede svar på, om begrebet "kollektive afskedigelser" i direktivet er til hinder for en national lovgivning, der begrænser dette begreb til kun at omfatte opsigelser af økonomiske, tekniske, organisatoriske eller produktionsmæssige årsager. Den ønskede også afklaret, om ophør af arbejdsforhold som følge af udløb af tidsbegrænsede kontrakter skal medregnes ved beregningen af antallet af afskedigelser, og om begrebet "forretningssted" tillader, at den nationale lovgivning udelukkende refererer til virksomheden som helhed ved beregningen af den kvantitative tærskel.
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
Den spanske regering argumenterede for, at direktivet ikke finder anvendelse, da ingen af de fastsatte tærskler for kollektive afskedigelser var nået. Den anførte, at den nationale lovgivning havde implementeret regler, der var mere gunstige for arbejdstagerne, bl.a. ved at anvende virksomheden som referenceenhed i stedet for forretningsstedet.
Juan Miguel Iglesias Gutiérrez og Elisabet Rion Bea anlagde sag mod Bankia SA vedrørende deres afskedigelse. De forelægg...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en spansk domstol vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv ...
Læs mereLovforslag om ændring af skattefri seniorpræmie, ældrecheck og tekniske justeringer i ydelseslovgivningen
