Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Slots- og Kulturstyrelsens administration af museumsloven vedrørende beskyttede sten- og jorddiger

Danmarks Naturfredningsforening (DNF) indgav den 27. september 2021 en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) vedrørende Slots- og Kulturstyrelsens (SKS) administration af museumsloven for så vidt angår beskyttede sten- og jorddiger.

Klagerens anbringender

DNF gjorde overordnet gældende, at Slots- og Kulturstyrelsen systematisk undlader at vurdere påvirkningen af Habitatdirektivets bilag IV-arter i forbindelse med styrelsens administration af museumsloven. Dette omfatter sager om dispensation, lovliggørelse, diger der indlemmes i byzone, samt sager der er gået tabt på grund af styrelsens egen myndighedspassivitet.

DNF sendte den 11. august 2021 en mail til SKS, hvor de spurgte, om diger, der nedlægges, lovliggøres, dispenseres eller fortabes på grund af passivitet, vurderes som levesteder for Habitatdirektivets bilag IV-arter. De spurgte også, om diger, hvor træ og busk er fjernet til flisfyring, forinden er vurderet som levesteder for disse arter. DNF udtrykte undren over, hvorfor administrationen af landets 35.000 km diger skulle være undtaget fra habitatdirektivets regler.

Slots- og Kulturstyrelsens svar

SKS besvarede henvendelsen den 31. august 2021 og anførte, at digerne ikke er undtaget fra habitatdirektivet. De fremhævede, at kommunerne forventes at respektere direktivet i deres administration af dispensationsbestemmelsen, hvilket fremgår af Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger § 7. Vedrørende sager frafaldet på grund af passivitet, forklarede SKS, at der ikke er tale om dispensation fra beskyttelsen, men retsfortabende passivitet, hvorved myndighederne ikke længere kan kræve forholdet lovliggjort, uanset om der skulle være tale om habitater for bilag IV-arter.

Klagerens uddybning

DNF påklagede vurderingerne og konklusionerne i SKS's mail af 31. august 2021. Klageren anførte, at forhistorien var lang, idet DNF siden ca. 2010 gentagne gange havde presset styrelsen til i højere grad at varetage den høje naturkvalitet i beskyttede sten- og jorddiger. DNF bemærkede, at mange arters, herunder rødlistede og bilag IV-arters, vigtigste levesteder findes i diger, og udtrykte uforståenhed over SKS's manglende handling. DNF betvivlede at have modtaget kopi af alle afgørelser frafaldet på baggrund af passivitet og anførte, at de modtagne afgørelser intet fremgik om vurderinger af bilag IV-arter. Endvidere anførte DNF, at kommunerne ikke inddrager en konkret vurdering af bilag IV-arter i sagsbehandlingen vedrørende lovliggørende dispensationer, dispensationer til nedlæggelse og sager om digegennembrud. DNF mente, at SKS ikke varetog sin opgave fuldt ud, da styrelsen ikke påklagede afgørelser, der burde være blevet påklaget. Endelig anførte DNF, at SKS ikke reagerede over for de mange nedlæggelser af biologisk materiale på digerne, som efter DNF's opfattelse blev brugt til at skabe et provenu til jordejere og flisfirmaer.