Planklagenævnets afvisning af klage over lokalplan, byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Esbjerg Kommunes afgørelser vedrørende lokalplan nr. 01-090-0004, en byggetilladelse og en ibrugtagningstilladelse for et etagebyggeri på ejendommen [A2]-[A3] i Esbjerg. Klagen blev indgivet den 8. september 2021, med yderligere bemærkninger den 5. november 2021, og Planklagenævnet modtog den fra kommunen den 15. oktober 2021.

Kommunens afgørelser

Esbjerg Kommune traf følgende afgørelser:

• 9. oktober 2017: Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004, "Blandet bebyggelse ved Gasværksgade, Gammelby Ringvej, Ringen og Teglværksgade, Esbjerg".
• 30. november 2018: Byggetilladelse til et etagebyggeri i 5 etager med dagligvarebutik i stueetagen på ejendommen [A2]-[A3].
• 27. november 2020: Ibrugtagningstilladelse til det nævnte etagebyggeri.

Klagerens anbringender

Klageren anførte en række punkter mod kommunens afgørelser:

Lokalplanen

Klageren gjorde gældende, at lokalplanen tillader vareindlevering til dagligvarebutikken i natte- og aftentimerne, hvilket strider mod kommuneplanens maksimale miljøklasse 3 for virksomheder i området, da en sådan aktivitet klassificeres som en klasse 4 virksomhed. Desuden anførte klageren, at lokalplanen er i strid med Planloven § 15 a, da dens bestemmelser om støjafskærmning ikke kan sikre mod støjgener. Klageren påpegede også eksisterende støjgener fra virksomheder i lokalplanområdet og mente, at kommunen ikke havde redegjort for støjen fra havnens virksomheder, samt at kommunen havde varetaget usaglige og forkerte hensyn i strid med Planloven § 15 a, stk. 1 og Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 7.

Byggetilladelsen

Klageren anførte, at byggeriet ikke overholder lokalplanens §§ 9.15, 10.10 og 10.11. Det blev også hævdet, at boligerne er opført i strid med Planloven § 15 a, da anvendelsen ikke kan sikres mod støjgener. Endvidere blev det anført, at der ikke er udlagt de i lokalplanen anførte opholdsarealer, hvilket er i strid med §§ 10.1, 10.2 og 12.5 i lokalplanen. Klageren mente også, at det var i strid med lokalplanens § 6.10 og Planloven § 15, stk. 2, at der ikke er udlagt parkeringsarealer til beboerne.

Ibrugtagningstilladelsen

Klageren anførte, at lokalplanens §§ 12.4, 12.5 og 12.6 ikke er opfyldt, og at klageren er generet af støj fra vareindleveringen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Esbjerg Kommunes afgørelser vedrørende lokalplan, byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse om tilladelse og vedtagelse af en lokalplan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klage over lokalplanens gyldighed

Klagepunktet vedrørende Planloven § 15 a var allerede behandlet af Planklagenævnet i en tidligere afgørelse af 8. december 2020 (sagsnr. 18/06354 m.fl.), hvor nævnet behandlede klagen over lokalplanens gyldighed. Planloven § 15 a finder kun anvendelse i relation til planvedtagelsen, men ikke i relation til byggetilladelsen.

Klage over byggetilladelsen

Klageren anførte, at byggeriet ikke overholdt lokalplanens bestemmelser om opholds- og parkeringsarealer. Planklagenævnet bemærkede, at byggetilladelsen forudsatte, at opfyldelse af lokalplanens krav til opholds- og parkeringsarealer på anden ejendom skulle sikres ved tinglyst deklaration, inden ibrugtagningstilladelsen kunne meddeles. Der var ikke truffet en afgørelse om dispensation fra disse bestemmelser, og der forelå ingen tilsynsafgørelse, som Planklagenævnet kunne prøve. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Planklagenævnet præciserede, at kommunerne fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1, og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 3. Nævnet kan dog ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder kommunens tilrettelæggelse, prioritering, sagsbehandlingstid eller fastsatte tidsfrister i påbud.

Klage over ibrugtagningstilladelsen

Kommunen gav ibrugtagningstilladelse den 27. november 2020, hvilket Planklagenævnet forstod som en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var i strid med lokalplanen. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1. For indirekte afgørelser regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller hvor den nye aktivitet har fundet så tydeligt udtryk, at klagere i almindelighed må indse omfanget og karakteren af forholdet, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.

Klageren ansøgte om aktindsigt den 25. juli 2021 og modtog den 12. august 2021. Klagen blev indgivet den 8. september 2021. Planklagenævnet fandt, at klageren i forbindelse med ibrugtagningen af byggeriet havde et tilstrækkeligt grundlag for at konstatere forholdet og dermed enten klage eller søge yderligere oplysninger hos kommunen. Da dette først skete flere måneder efter ibrugtagningen, blev klagen anset for at være indgivet for sent. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.