Afslag på genoptagelse af sag om dispensation fra lokalplan på grund af overskredet klagefrist

Sagen omhandler en anmodning om at genoptage en afgørelse fra Planklagenævnet. Oprindeligt havde Ballerup Kommune den 8. februar 2021 givet dispensation fra en lokalplan til at overskride bebyggelsesprocenten og etablere fælles parkering. Klagerne, repræsenteret af en advokat, modtog afgørelsen samme dag.

Klageforløb og afvisning

Klagerens advokat indgav den 5. marts 2021 en klage via e-mail til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus. Klagen blev således sendt inden for klagefristens udløb den 8. marts 2021. Byggeklageenheden afviste at behandle klagen den 23. juni 2021 og videresendte den til Planklagenævnet, som er den korrekte klagemyndighed for afgørelser efter planloven.

Planklagenævnet modtog først klagen den 23. juni 2021, hvilket var efter klagefristens udløb. På den baggrund afviste nævnet den 2. september 2021 at behandle klagen, da den var indgivet for sent.

Anmodning om genoptagelse

Den 30. september 2021 anmodede klagerne om at få sagen genoptaget. De argumenterede for, at klagen var rettidigt indsendt, men ved en fejl sendt til en forkert myndighed. Klagerne mente, at fejlen var undskyldelig, da kommunens klagevejledning var uklar ved at henvise til både planloven og byggeloven. Desuden henviste de til, at Nævnenes Hus som samlet institution burde have videresendt klagen internt til det korrekte nævn i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse af 2. september 2021 om at afvise klagen på grund af overskredet klagefrist blev således fastholdt.

Nævnets begrundelse for afslag

Planklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for genoptagelse. En sag kan kun genoptages ved væsentlige nye faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold. Uenighed i nævnets afgørelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt.

Nævnet fastholdt sin oprindelige vurdering af, at klagefristen var overskredet. Selvom kommunens afgørelse indeholdt klagevejledninger til både byggeloven og planloven, fremgik det klart, at der var tale om en dispensation fra en lokalplan, og at klager herover skulle rettes til Planklagenævnet. Fejlen med at sende klagen til Byggeklageenheden blev derfor ikke anset for en "undskyldelig fejltagelse", som kunne begrunde, at klagefristen blev anset for overholdt.

Klagerne anførte som et nyt forhold, at de var blevet oplyst om en praksis i Nævnenes Hus, hvor borgere vejledes til at sende klager til Byggeklageenheden ved tvivl. Planklagenævnet afviste dette argument, da nævnet ikke er bekendt med en sådan praksis, og da klagerne ikke kunne dokumentere at have modtaget en sådan vejledning i den konkrete sag.

Da der ikke forelå nye oplysninger af væsentlig betydning, blev anmodningen om genoptagelse afslået. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da sagen ikke blev genoptaget.