Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende beplantning

Vejle Kommune afslog den 27. august 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 202 for ejendommen [A1], 7100 Vejle. Afslaget vedrørte ønsket om at undlade etablering af beplantning, som var påkrævet ifølge lokalplanens §§ 10.2 og 11.2.

Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 202 indeholder specifikke krav til ubebyggede arealer og ibrugtagning af ny bebyggelse:

• § 10.2 om ubebyggede arealer: Fastslår, at beplantning af de på kortbilag 2 viste grundarealer, beplantningsbælter og fælles friarealer kun må ske på grundlag af en godkendt samlet plan efter principperne i Strukturplan for Regionalt Centreområde ved Lysholt.
• § 11.2 om forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse: Angiver, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før de i § 10 nævnte beplantningsbælter er etableret eller sikret etableret.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte, at lokalplanens bestemmelser om beplantningsbælter manglede den nødvendige klarhed, og at forholdet derfor burde være umiddelbart tilladt efter Planloven § 18. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens §§ 10.2 og 11.2. Planklagenævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven er fastsat i Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet vurderede, hvorvidt lokalplanens bestemmelser var tilstrækkeligt klare og præcise til at kunne håndhæves som bindende krav.

Vurdering af lokalplanens håndhævelse

Planklagenævnet bemærkede, at en lokalplan ikke kan pålægge en handlepligt, medmindre det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 13. Lokalplanens § 11.2 indeholder en sådan ibrugtagningsbestemmelse, der henviser til etablering af beplantningsbælter i henhold til § 10.2.

Det afgørende spørgsmål var herefter, om § 10.2 var tilstrækkeligt klart formuleret. Lokalplanens § 10.2 fastsætter, at beplantning kun må ske på grundlag af en godkendt samlet plan, som ikke er en del af lokalplanen. Planklagenævnet fandt, at en sådan henvisning til en ekstern, ikke-vedtaget plan gør bestemmelsen uhåndhævelig. En lokalplanbestemmelse skal være så klar og præcis, at der ikke kan herske tvivl om dens overholdelse, og den kan ikke udskyde stillingtagen til planlægningsmæssige spørgsmål til senere, formløst tilvejebragte planer, da disse ikke vedtages efter den offentlige procedure i planloven. Derfor kunne lokalplanens § 10.2 ikke håndhæves som en bindende bestemmelse, jf. Planloven § 18.

Afgørelse

Planklagenævnet konkluderede, at det ansøgte forhold – at undlade beplantning – var umiddelbart tilladt efter lokalplanens §§ 10.2 og 11.2. Kommunen havde således ikke hjemmel til at give afslag på dispensation. På denne baggrund ophævede Planklagenævnet Vejle Kommunes afgørelse af 27. august 2021 om afslag på dispensation.

Da forholdet blev anset for umiddelbart tilladt, behandlede nævnet ikke de øvrige klagepunkter vedrørende lighedsgrundsætningen og berettigede forventninger. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.