Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om beskyttet sø og afslag på lovliggørende dispensation

Sagen omhandler en klage over Sorø Kommunes afgørelse af 2. september 2021, der fastholdt en vejledende registrering af et areal på matr. nr. [F1] som beskyttet sø og afslog en lovliggørende dispensation til at tørlægge søen. Arealet, der er en del af en landbrugsejendom i landzone, blev vejledende registreret som beskyttet sø af Miljøstyrelsen i 2014 baseret på luftfototolkning.

Ejendommens ejer anmodede i januar 2021 Sorø Kommune om at fjerne registreringen. Under en besigtigelse i marts 2021 konstaterede kommunen en lavning i terrænet, hvor søen havde ligget, og ejeren oplyste, at arealet var blevet tørlagt i 2012 efter drænarbejde.

Klagerens argumenter

Klageren bestred, at arealet var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, idet der ifølge klageren alene var foretaget sædvanlig vedligeholdelse af dræn, hvilket ikke kræver dispensation. Klageren anførte desuden, at der var indtrådt myndighedspassivitet, da registreringen skete i 2014, selvom luftfotos fra samme år ikke viste vand på arealet. Klageren mente, at arealet var reel dyrkningsjord, der kun midlertidigt havde vand i våde perioder, og at en terrænforskel på kun 15 cm ikke kunne betegnes som en egentlig lavning.

Kommunens vurdering

Sorø Kommune fastholdt sin afgørelse baseret på tolkning af luftfotos, der viste en sø/vandflade på arealet i perioden 2006, 2008, 2010, 2011 og 2012. Kommunen konkluderede, at der havde været en sø på arealet i mindst 5-6 år forud for drænarbejderne i 2012. Kommunen begrundede afslaget på dispensation med, at drænarbejdet ikke havde en naturforbedrende funktion, men udelukkende tjente en privatøkonomisk dyrkningsinteresse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Sorø Kommunes afgørelse om registrering af den beskyttede sø og afslag på lovliggørende dispensation til at tørlægge den.

Vurdering af beskyttet sø

MFKN fandt, at der var grundlag for at fastholde Sorø Kommunes vurdering af, at arealet var en beskyttet sø, da drænarbejderne blev udført i 2012. Nævnet lagde vægt på luftfotos fra 2008 til 2012, der viste en udyrket vandflade på over 100 m² med naturlig vegetation, og at det omgivende terræn lå højere. Dette sandsynliggjorde, at søen havde eksisteret i ca. 5 år og ikke var af temporær karakter, og at der var et karakteristisk dyre- og planteliv tilknyttet søen. Arealet var derfor omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.

Vurdering af drænarbejde

MFKN vurderede, at det udførte drænarbejde krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet sidestillede dræningsarbejdet i 2012 med nydræning, da drænene i en længere årrække ikke havde været funktionsdygtige, og arealet i mellemtiden var vokset ind i beskyttelsen. Arbejdet medførte en ændring i tilstanden af det beskyttede område.

Vurdering af myndighedspassivitet

MFKN fandt ikke, at Sorø Kommune havde fortabt retten til at kræve forholdet lovliggjort på grund af myndighedspassivitet. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger, der indikerede, at kommunen havde kendskab til tørlægningen af søen, før klageren henvendte sig i januar 2021. Det forhold, at arealet ikke fremstod med vand på et luftfoto fra 2014, ændrede ikke nævnets vurdering, da Miljøstyrelsen, der foretog den vejledende registrering, ikke havde dette foto til rådighed. Pligten til at søge lovliggørelse følger af Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

Vurdering af dispensation

MFKN fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til at tørlægge søen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at formålet med dræningen var at tilgodese jordbrugsmæssige interesser, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå dispensation. Desuden ville en lovliggørende dispensation kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.