Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Kystdirektoratets tilladelse til etablering af Marina City

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende Kystdirektoratets afgørelse af 7. juli 2021. Afgørelsen omhandlede en tilladelse til etablering af bydelen Marina City på et opfyldt areal på søterritoriet i Kolding Kommune.

Kystdirektoratet havde givet tilladelse til projektet i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 16 a, stk. 1. Samtidig ophævede direktoratet vilkår nr. 7 fra en tidligere tilladelse af 10. november 1976. Dette vilkår fastslog, at anlægget alene måtte anvendes til havnerelaterede formål. Kystdirektoratet begrundede ophævelsen med, at opfyldningen var permanent overgået til land for over 40 år siden, og at der ikke var andre forhold, der talte imod.

En omboende påklagede afgørelsen den 29. juli 2021.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært følgende punkter:

• Det overdragne areal fra 1976 måtte kun anvendes til havnerelaterede formål, ikke boligbyggeri.
• Projektet ville medføre betydelige miljøpåvirkninger som larm, lugt og trafikale udfordringer.
• Der ville ske en negativ og langvarig påvirkning af Lillebælt grundet klapning af forurenet havbundsmateriale.
• Anvendelse af lettere forurenet materiale til opbygning af landarealerne ved havnen på sydsiden af fjorden var uhensigtsmæssig.

Klageren præciserede den 4. november 2021, at klagen alene vedrørte lovligheden af at opføre boligbyggeri på det jordstykke, der var omfattet af 1976-tilladelsen, med henvisning til vilkår 7 om havnerelaterede formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse om etablering af Marina City. Afvisningen skete med henvisning til, at klageren ikke opfyldte kravet om at have en væsentlig individuel interesse i sagens udfald.

Begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18 a, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse skal en klager have en væsentlig individuel interesse, hvilket indebærer, at påvirkningen fra afgørelsen skal være mere udpræget for den pågældende end for en bredere personkreds. En ren ideel eller almindelig principiel interesse er ikke tilstrækkelig.

Nævnet lagde vægt på, at klagen ikke dokumenterede, at afgørelsens konsekvenser var mere udtalte for klageren end for andre beboere i området. De anførte klagepunkter blev anset for enten at være af ideel interesse eller at vedrøre forhold, der gjaldt generelt for alle beboere i området.