Klage over dispensation til opførelse af enfamiliehus i bevaringsområde
Dato
6. december 2021
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Bornholms Regionskommunes dispensation fra lokalplan til
Bornholms Regionskommune meddelte den 11. september 2020 dispensation fra lokalplan nr. 30, Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige bygninger i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk, til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [A1], 3740 Svaneke. En beboer i området klagede over afgørelsen. Sagen omhandlede spørgsmål om kommunens hjemmel til at give dispensation og overholdelse af reglerne om naboorientering.
Ejendommen og lokalplanen
Ejendommen, matr.nr. [F1], er beliggende i Listed fiskeleje og er omfattet af lokalplan nr. 30. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse inden for bevaringsområderne:
- Punkt 4.1: Bebyggelse må ikke opføres, nedrives, ombygges eller ændres, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil.
- Punkt 4.2: Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal tilpasses områdets særlige miljø og bygningsmæssige karakter med hensyn til omfang, placering, ydre fremtræden og materialeanvendelse, efter kommunalbestyrelsens skøn.
Kommunens afgørelse
Kommunen gav dispensation fra lokalplanens punkter 4.1 og 4.2. Kommunen vurderede, at den ansøgte facadebeklædning af sortmalet træbeklædning/lodret listetræbeklædning var i overensstemmelse med lokalplanen. Selvom byggeriets store glaspartier adskiller sig fra det historiske bymiljø, vurderede kommunen, at de udtrykker husets nutidige arkitektoniske udtryk og kan indpasses, forudsat at vinduerne udføres i træ.
Klagen
Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation til den ansøgte træbeklædning og glaspartier, da dispensationen stred mod planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Desuden blev det anført, at reglerne om naboorientering ikke var overholdt, jf. Planlovens § 20, da kommunen ikke havde foretaget en forudgående naboorientering forud for afgørelsen.
Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på kommunens hjemmel til at give dispensation og overholdelsen af reglerne om naboorientering. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Krav om dispensation
Nævnet fastslog, at lokalplanens punkter 4.1 og 4.2 tilsammen udgør en dispensationsbestemmelse. Dette betyder, at selvom udgangspunktet er et forbud mod ny bebyggelse, kan kommunen give tilladelse efter punkt 4.2, hvilket kræver dispensation efter Planlovens § 19. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18.
Kommunens hjemmel til dispensation
Planklagenævnet vurderede, at en dispensation efter en dispensationsbestemmelse i en lokalplan som udgangspunkt ikke er i strid med planens principper. Da lokalplanens punkter 4.1 og 4.2 har karakter af en dispensationsbestemmelse, fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation til træbeklædningen og glaspartierne. Nævnet bemærkede, at selve den skønsmæssige afgørelse om dispensation ikke kan efterprøves af Planklagenævnet.
Naboorientering
Klageren anførte, at der ikke var foretaget naboorientering forud for afgørelsen, som krævet efter Planlovens § 20, stk. 1. Kommunen havde undladt naboorientering for det reviderede projekt med henvisning til, at det var af underordnet betydning, jf. Planlovens § 20, stk. 2. Kommunen begrundede dette med, at en tidligere ansøgning om samme projekt var sendt i naboorientering, og at det reviderede projekt var tilrettet på baggrund af de tidligere høringssvar. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klageren i forhold til det reviderede projekt var af underordnet betydning. Kommunen skal give underretning om afgørelsen til de personer eller foreninger, der rettidigt har fremsat bemærkninger, jf. Planlovens § 20, stk. 3.
Afgørelse
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 11. september 2020. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser