Planklagenævnets afvisning af klage over lovliggørende byggetilladelse i Allerød Kommune

Allerød Kommune udstedte den 3. juni 2021 en lovliggørende byggetilladelse til en carport og et udhus på en ejendom i Birkerød. Kommunen vurderede, at byggeriet var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 8 og derfor ikke krævede en landzonetilladelse. Kommunen vejledte om klage til Byggeklageenheden.

En nabo indgav klage til Byggeklageenheden den 28. juni 2021. Byggeklageenheden afviste klagen den 11. august 2021 og oversendte den til Planklagenævnet. Den 4. november 2021 genoptog Byggeklageenheden sagen af egen drift og afviste igen klagen, idet klageren ikke opfyldte betingelserne for at være klageberettiget i henhold til Byggeloven § 23, stk. 3.

Planklagenævnet modtog klagen den 31. august 2021. Klageren anførte, at kommunen havde givet tilladelse, selvom byggeriet stred mod grundlaget for en oprindelig landzonetilladelse fra 2012. Klageren fremhævede desuden, at et afstandskrav på 2 meter til en fællesledning, som fremgår af en tinglyst servitut, ikke var overholdt, og at der ikke var foretaget omlægning af ledningerne. Klageren mente, at carportens placering væsentligt stred mod intentionerne for området, som fastsat i den oprindelige landzonetilladelse.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet ikke fandt klagepunkter, der faldt inden for dets kompetence.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse om tilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et forhold kræver landzonetilladelse.

Manglende overholdelse af afstandskrav

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet efter byggeloven. Ligeledes har Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle en klage over, at et vilkår i en tidligere meddelt landzonetilladelse ikke er blevet påset af kommunen.

Servitutten

En kommunes beslutning om ikke at håndhæve bestemmelser i en privatretlig servitut efter Planloven § 43 er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til Planklagenævnet. I denne sag havde Allerød Kommune besluttet ikke at håndhæve servituttens bestemmelser, og denne beslutning udgjorde ikke en afgørelse, som nævnet kunne behandle.

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderede Planklagenævnet, at der ikke var klagepunkter i sagen, som nævnet kunne behandle. Klagen blev derfor afvist. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. . Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.