Stadfæstelse af afslag på dispensation til jordvold i sommerhusområde

Hjørring Kommune traf den 3. juni 2021 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 480.10, Sommerhusområder mellem Kystvejen og Hunderup Bæk m.v., vedrørende en etableret jordvold på ejendommen [A1], 9800 Hjørring. Ejeren af ejendommen klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Lokalplanens § 9.5 fastsætter, at der ikke må foretages ændringer af terrænet, og at der ikke må oplægges volde om huse eller til markering af skel.

Planklagenævnet behandlede i sagen tre hovedspørgsmål:

Klagepunkter

• Om jordvolden var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om den krævede dispensation fra lokalplanens § 9.5.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.
• Om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af forholdet, som krævet af forvaltningsretten.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, da dette ikke er et retligt spørgsmål.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes afgørelse af 3. juni 2021. Dette betyder, at kommunens afslag på dispensation til jordvolden på ejendommen [A1] fastholdes.

Vurdering af dispensation

Planklagenævnet vurderede, at den etablerede jordvold på ejendommen var en aflang forhøjning af opdynget jord, der var placeret parallelt med ejendommens skel ud mod vejen. Nævnet fandt, at dette var i strid med lokalplanens § 9.5, som forbyder terrænændringer og volde til markering af skel. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planlovens § 19. Kommunens skønsmæssige afgørelse om afslag kan ikke efterprøves af Planklagenævnet, men skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, da der var etableret lignende volde på andre ejendomme i området. Planklagenævnet fandt, at der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling:

• For en af de nævnte ejendomme var jordvolden etableret før lokalplanens vedtagelse i 2003, og eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser.
• For de øvrige ejendomme havde kommunen ikke kendskab til jordvoldene og havde ikke givet dispensation. Manglende håndhævelse af ulovlige forhold kan ikke sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis.

Konkret vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering i sagen. Kommunens afgørelse var konkret begrundet med lokalplanens formål om at hindre unødvendige terrænreguleringer, klarheden af § 9.5's forbud mod jordvolde, og muligheden for at opnå afskærmning via beplantning, jf. lokalplanens §§ 9.3 og 9.4. Nævnet vurderede, at kommunens hensyn var saglige og planlægningsmæssigt relevante.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.