Afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes
Dato
23. december 2022
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
NBL - beskyttelseslinier
Højdepunkt
Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. De omhandlede matrikler er beliggende på den vestlige del af Lolland ved Nakskov Fjord og er en del af Natura 2000-område nr. 179.
Kystdirektoratets afgørelse
Kystdirektoratet meddelte den 28. juli 2021 afslag på dispensation til arealoverførsel af 7.497 m² strandeng fra en naboejendom til klagers ejendom. Ansøgningen var begrundet i et ønske om naturpleje og jagt på rovvildt, uden fysiske ændringer af arealet. Kystdirektoratet vurderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 15, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Direktoratet lagde vægt på, at arealet var relativt stort, uberørt og kystnært, og at praksis er restriktiv for at undgå præcedensvirkning. Forkøbsret og ønsket om rovfuglebekæmpelse blev ikke anset for relevante hensyn.
Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 24. august 2021. Klager anførte, at Kystdirektoratets afgørelse var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Klager henviste til en tidligere dispensation fra 2019, hvor Kystdirektoratet havde tilladt arealoverførsel af et større areal (112.742 m²) fra samme matrikel til Naturstyrelsen, også inden for strandbeskyttelseslinjen og med begrundelse i naturpleje. Klager fremhævede, at den tidligere overførsel berørte kystlinjen væsentligt og medførte fysiske ændringer, mens den nuværende ansøgning ikke ville medføre sådanne ændringer.
Nye oplysninger under sagens behandling
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om bemærkninger til den af klager henviste afgørelse. Kystdirektoratet svarede, at den tidligere dispensation til Naturstyrelsen var begrundet i nationale forpligtelser vedrørende bevarelse af gunstig naturtilstand i Natura 2000-områder, hvilket ikke gjaldt for en privat ejendom. Direktoratet bemærkede, at hensigten om naturpleje på en privat ejendom ikke er bindende og derfor ikke kunne begrunde en dispensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 28. juli 2021 om afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Retsgrundlag og praksis
Efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 er der forbud mod udstykning, matrikulering eller arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at forhindre ændringer i kystlandskabet, og praksis har historisk været restriktiv. Nævnet anerkender en lempeligere praksis for arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med kystadgang, da risikoen for uheldige faktiske ændringer er mindre.
Nævnets vurdering
Miljø- og Fødevareklagenævnet tiltrådte Kystdirektoratets vurdering af, at den lempeligere praksis var relevant, da arealoverførslen ikke ville skabe en ny ejendom med kystadgang. Nævnet fandt dog, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation, selv under den lempeligere praksis. Dette skyldtes, at den ansøgte arealoverførsel var relativt stor og kystnær, og at en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.
Nævnet afviste klagers argument om usaglig forskelsbehandling. De lagde vægt på, at Kystdirektoratets tidligere afgørelse fra 2018, hvor der blev givet dispensation til Naturstyrelsen, ikke var direkte sammenlignelig. Dette skyldtes, at Naturstyrelsen er bundet af internationale forpligtelser vedrørende naturpleje i Natura 2000-områder, hvilket ikke gælder for en privat ejendom. Nævnet bemærkede desuden, at de ikke er bundet af en førsteinstans' uprøvede praksis.
Konklusion
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 28. juli 2021 om afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen.
Lignende afgørelser