Planklagenævnets afgørelse om dispensation til plankeværk af komposit i Løgstør

Vesthimmerlands Kommune afslog den 12. juli 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 103 for etablering af et plankeværk af komposit på ejendommen [A1] i Løgstør. Kommunen begrundede afslaget med, at lokalplanens § 9.2, som foreskriver, at nye hegn skal etableres som teglstensmure eller plankeværker med dækkende maling, underforstod, at plankeværker skulle være af træ, givet lokalplanens alder.

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte plankeværk af komposit var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 9.2.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 103, Område til boligformål ved [A2] og [A3] i Løgstør. Lokalplanens § 9.2 fastsætter specifikke krav til nye hegn:

• Materialer: Skal etableres som enten pudset eller vandskuret teglstensmure med rød vingeteglsafdækning eller som plankeværker med dækkende maling.
• Farver: Begge typer hegn skal udføres i afdæmpede farver.

Kommunens afslag var baseret på en fortolkning af "plankeværk" som værende udelukkende af træ, hvilket kompositmaterialet afveg fra.

Planklagenævnet ophævede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse ikke længere var gældende, da det ansøgte plankeværk af komposit var umiddelbart tilladt efter lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed og fortolkning af lovbestemmelser.

Nævnet vurderede, at bestemmelser i en lokalplan skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Lokalplanens § 9.2 fastsætter, at nye hegn kan etableres som plankeværker, men specificerer ikke materialet nærmere. Da bestemmelsen ikke med tilstrækkelig klarhed og præcision afgrænser, hvilke materialer plankeværker kan opføres i, fandt Planklagenævnet, at det ikke entydigt fremgik, at plankeværker udelukkende skulle være af træ.

Konklusion

Planklagenævnet konkluderede, at opførelse af et plankeværk af komposit var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanens § 9.2 og dermed ikke krævede dispensation. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. . Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.