Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for indvinding af overfladevand til dambrug

Vurdering af miljøvurderingspligt

Nævnet bemærkede, at projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse, når en screeningsafgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21 fastslår, at projektet kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6. Bygherrens ansøgning om screeningsafgørelse skal indgives skriftligt, jf. Miljøvurderingslovens § 19, stk. 1, og kan indeholde beskrivelser af foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå skadelige indvirkninger, jf. Miljøvurderingslovens § 19, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Aabenraa Kommune havde fastsat et vilkår i screeningsafgørelsen. Dette skyldtes, at kommunen havde truffet screeningsafgørelse om indvinding af 21,5 liter vand pr. sekund, selvom bygherren havde ansøgt om 62 liter vand pr. sekund. Nævnet understregede, at en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse, og der kan derfor ikke stilles vilkår heri. At stille vilkår i en screeningsafgørelse forskubber grænsen for, hvornår et projekt kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens egen indrømmelse af en skrivefejl, hvor screeningen var baseret på den tilladte mængde frem for den ansøgte, bekræftede denne retlige mangel. En screeningsafgørelse skal træffes på baggrund af bygherrens ansøgning, ikke et ændret projekt.

Konsekvens for vandindvindingstilladelsen

Da Aabenraa Kommunes screeningsafgørelse led af en væsentlig retlig mangel, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det nødvendige grundlag for den påklagede vandindvindingstilladelse manglede. Formålet med miljøvurderingsreglerne er at sikre en vurdering af miljøvirkningerne som grundlag for beslutningen om at give tilladelse. Den mangelfulde screeningsafgørelse medførte derfor, at vandindvindingstilladelsen i sig selv led af en væsentlig retlig mangel, der førte til dens ugyldighed.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Aabenraa Kommunes afgørelse af 13. juli 2021 om, at fornyet tilladelse til indvinding af overfladevand fra Rudbæk til dambrugsdrift ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Aabenraa Kommune.

Ligeledes ophævede nævnet Aabenraa Kommunes afgørelse af 13. juli 2021 om fornyet tilladelse til indvinding af overfladevand fra Rudbæk til dambrugsdrift og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1 og Vandforsyningslovens § 81, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Kommunens vurdering

• Billund Kommune vurderede, at indvindingen ikke ville påvirke det § 3-beskyttede område eller Natura 2000-området væsentligt.
• Kommunen beregnede, at den samlede tilladte indvinding reducerede sommervandføringen i Simmelbæk med 49,5 %, mens indvindingen fra den konkrete boring reducerede vandføringen med 0,46 %.
• Kommunen mente, at miljømålet for vandløbet var overholdt, og at tilladelsen var i overensstemmelse med vandplanerne.

Klagerens argumenter

• Klager anførte, at tilladelsen var et brud på vandrammedirektivets intentioner, da den tillod en markant overudnyttelse af vandføringen i Simmelbæk.
• Klager mente, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til forsigtighedsprincippet og de kumulative effekter af indvindingen.